18-årig kvinde kørte ind i politistationen

14. februar 2020, 09.25

Politistationen skal have et nyt kældervindue efter påkørslen. Foto: Peter Erfurt

SILKEBORG Det gik mildest talt helt galt for en 18-årig kvinde fra Silkeborg, da hun skulle køre væk fra parkeringspladsen ved siden af politistationen.

Hun skulle køre fra parkeringspladsen, men af uransagelige årsager kørte hun ikke til venstre ud mod Christian 8.s Vej. Hun endte med at køre lige ind i politistationen.

Hun kørte ind i et kældervindue, som ligger ud til Rosenørns Allé, og bilen fik en støre skade.

Politiet foretog en test på hende for at se om, hun var påvirket, men testen var negative.

- Om hun tog fejl af speeder og bremser ved vi ikke. Hun er 18 år, så det kan være fordi, at hun ikke er så rutineret en bilist endnu, fortæller Lasse Ivanøe, politikommissær hos Silkeborg Politi.