Find dog pauseknappen

26. maj 2020, 12.18

BYUDVIKLING Tak til Hans Okholm for dit svar i MJA 18. maj på min bekymring om byudviklingen i Silkeborg.

»Alle beslutninger der træffes, er byrådets ansvar« skriver du. Min påstand er, at jeres ansvar ikke rækker længere end til udgangen af 2021. Derefter er I ansvarsløse, og et nyt byråd kan så stå med regningen. Ligesom det skete i 2010, hvor det tidligere byråd havde efterladt et kæmpehul i kommunekassen. Dengang var der ingen, som tog ansvar. Ingen genvalgte fra det tidligere byråd, som tilbød at sidde i byrådet uden vederlag, som jeg husker det. Til gengæld blev gadebelysningen slukket, og ansatte fyret.

Der er stadig nogen, som kan huske Oslovej-projektet. Et projekt/lokalplansforslag, som stod til at falde på grund af, at inhabilitet ville sende en suppleant i byrådet. I panik valgte et smalt flertal i byrådet at acceptere, hvad der mest ligner en stråmandshandel, så I undgik, at suppleanten fik en stemme. Kuno Danielsen fra DF valgte også at stemme for. Et rygte vil vide, at du havde sagt til ham, at forvaltningen stod klar med et langt mere vidtgående lokalplansforslag, som ville tillade højt byggeri i hele området, hvis forslaget faldt. Forslaget blev vedtaget med en stemmes flertal. »Sådan fungerer demokratiet i Silkeborg«, som du selv skriver.

Nu tror jeg ikke at der kommer en revolution i Silkeborg. Det bliver blot lidt krusninger på overfladen. Der kommer en ny borgmester, og han/hun siger, at »nu skal vi kigge fremad«, og »at vi er ramt af coronakrisen«. Så kommer der en stor regning i 2022 for udbygning af den nødvendige kommunale infrastruktur som følger med byggeboomet. En regning, som lander hos skatteborgerne i Silkeborg, i stedet for hos Birch, Enggaard og resten af de »by- og ejendomsudviklere«, som blot scorer kassen.

Nu vil modargumentet nok være, at boligbyggeriet skal tiltrække ny skatteborgere til kommunen. Jeg vil derfor henlede opmærksomheden på en artikel i MJA 8. juli 2019. Her bad MJA Silkeborg Kommunes økonomiafdeling om eksempler på tilflyttere. De kom med fem eksempler, to med pensionister, et med en studerende, et med en kontanthjælpsmodtager med børn, og så et enkelt med to lønmodtagere med børn. Så regnestykket var fire eksempler på borgere på en eller anden form for skatteyderbetalt overførselsindkomst, og et enkelt eksempel som, hvis alle forudsætninger holdt, ville bidrage med 20.000 kr. i reel nettoskat til kommunekassen. Alle eksempler var baseret på marginalomkostninger, dvs. ingen ekstra udgifter til nye skoler, plejehjem, daginstitutioner, hjemmepleje mm.

Så byrødder, kig lige en ekstra gang, om I ikke kan finde pauseknappen. Inden det er for sent.

Forkortet af redaktionen