Kawasaki-succes fortsætter i Aidt

Rydbergs MC har vundet fornem titel for sjette år i træk og kan med rette kalde sig for »dansk mester i Kawasaki«

10. januar 2022, 14.10

Rydbergs MC er danmarksmester i Kawasaki. Fra venstre ses lager- og salgsmedarbejder Dennis Rydberg, medindehaver Henrik Rydberg og sælger Kim Lillelund Nielsen.

AIDT Rydbergs MC i Aidt er kåret til Årets Kawasaki-forhandler 2021, som er en hæder, der tildeles den autoriserede forhandler, der sælger flest Kawasaki motorcykler i løbet af året.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

- Vi stod for en stor del af det samlede Kawasaki-salg i 2021, og det er vi stolte af, da vi jo har været udfordret af corona og nedlukninger i store dele af året, siger indehaver Henrik Rydberg.

Sjette år i træk

Firmaet er ikke uvant med hæderstitler.

Det er således sjette år i træk, at titlen Årets Kawasaki-forhandler lander i Aidt, og Rydbergs MC har i firmaets mere end 35 år i branchen modtaget forhandler-hæder omkring 30 gange, både fra Kawasaki, men også fra Honda, der ligeledes forhandles i Aidt.

- Vi er glade for den opbakning, vi oplever, og selv om der har været store udfordringer i både 2020 og 2021, er vi kommet styrket ud af coronatiden, fortæller Henrik Rydberg.

Rydbergs MC ejes af Henrik Rydberg og Mette Rydberg og er med omkring 10 medarbejdere klar til at servicere MC-kunder med både motorcykler, udstyr og tilbehør.

Indlæser debat