SIF-stopper lynede i reservernes remis

Anders Hagelskjær scorede et flot mål fra distancen, da Silkeborg IFs reserver delte med Aarhus Fremad

20. februar 2021, 13.48

Anders Hagelskjær scorede et pragtmål på Jysk Park, da SIF-reserverne delte med Aarhus Fremad. Foto: Jakob Stigsen Andersen

FODBOLD SIF-reserverne var lørdag i aktion på Jysk Park, hvor holdet spillede 3-3 i en træningskamp mod Aarhus Fremad fra 2. division.

Gæsterne tog føringen i slutningen af første halvleg, hvor Christian Nissen åbnede scoringen, men 10 minutter efter pausen udlignede Frederik Carstensen til 1-1.

Efterfølgende slog Søren Andreasen til to gange og sendte Aarhus Fremad på sejrskurs ved stillingen 1-3. Men så stemplede Anders Hagelskjær ind med et flot langskudsmål, hvor SIF-stopperen tordnede læderet i nettet med venstrebenet og reducerede til 2-3.

Læs også
Hagelskjær om kontrakt: SIF vil forhandle igen
+Abonnement

I slutfasen sikrede indskiftede Nicklas Røjkjær det uafgjorte 3-3-resultat med en scoring fra en uvant udgangsposition på højre back. Offensivspilleren havde afløst Oscar Fuglsang på backen 20 minutter før tid.

Læs også
Røjkjær vil tage næste skridt i SIF
+Abonnement

Aarhus Fremad havde Emil Junge med fra start, som 2. divisionsholdet netop har hentet fra SIFernes U19-hold. Han blev udskiftet i anden halvleg.

Træningskamp på Jysk Park

Silkeborg IF – Aarhus Fremad 3-3 (0-1)

Mål: 0-1 Christian Nissen (37.), 1-1 Frederik Carstensen (55.), 1-2 Søren Andreasen (57.), 1-3 Søren Andreasen (70.), 3-2 Anders Hagelskjær (75.), 3-3 Nicklas Røjkjær (84.)

Advarsler, SIF: Alexander Lind og Pelle Mattsson

Silkeborg IF (4-3-1-2): Stan van Bladeren - Oscar Fuglsang (70. Nicklas Røjkjær), Jeppe Gertsen, Anders Hagelskjær (70. Alexander Busch), Anders Sønderby - Valance Nambishi, Pelle Mattsson, Frederik Carstensen (70. Jeppe Kilden Grøn) - Anders Dahl - Alexander Lind, Asbjørn Bøndergaard (70. Jonathan Pank)