112

Efterlyst 29-årig gemte sig i klædeskab

21. november 2019, 08.54

29-årig efterlyst mand fra Kærshovedgård er fundet igen.

BORDING Politiet har fundet en 29-årig efterlyst mand fra udrejsecentret Kærshovedgård i Bording, der den 11. juli klokken 11.20 stak af fra retten i Herning. Her var han fremstillet for manglende meldepligt på Kærshovedgård.

Politiet foretog i går en ransagning hos hans familie i Herning. Her fandt politiet manden i et klædeskab, hvor han havde gemt sig.

Manden venter nu en dom for manglende meldepligt og for at stikke af fra retten. Hvis man flygter, så giver det typisk en dom på 30 dages fængsel oven i hatten.

mh