Overvældende interesse: Biodiversitets-pakker revet væk

29. marts 2021, 08.28

FAVRSKOV En biodiversitets-pose med forskellige værktøjer til haven har vist sig at være en særdeles eftertragtet størrelse.

Favrskov Kommune præsenterede søndag via hjemmeside og sociale medier, at man nu kunne bestille en gratis pose, og samme dag måtte kommunen lukke for bestillinger »på grund af overvældende interesse«.

Der er nu klargjort 200 biodiversitetspakker, og kommunen oplyser, at de håber at kunne lave flere poser igen senere.

Poserne er et led i kommunens overordnede plan om biodivsersitet i Favrskov. Poserne indeholder en frøblanding, så der kan laves bede med biodiversitetsvenlige blomster, en havefolder og en genanvendelig mulepose. Derudover får man klistermærke til postkassen og et skilt til haven, så man kan vise naboerne, at man gør en indsats - og måske endda inspirere.

Indlæser debat...