112

Ældre fynsk kvinde sigtet i underlig bilsag fra Silkeborg

Den ene Peugeot kørte rundt med nummerplader fra en anden Peugeot

18. juli 2019, 08.17

Foto: Martin Ballund

SILKEBORG En 82-årig kvinde fra Assens blev onsdag sigtet for overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen og manglende forsikring.

Det handler om en bil, og sagen startede med, at en patrulje fra Midt- og Vestjyllands Politi tjekkede en Peugeot Boxer.

Stedet var Stadion Allé onsdag formiddag, og omstændighederne ved bilen var ikke i orden.

Ifølge stelnummeret var køretøjet nemlig blevet afmeldt hos myndighederne for et halvt års tid siden.

I stedet kørte bilen rundt med et sæt nummerplader fra en Peugeot Partner - en firmabil.

Peugeot Boxer’en tilhører den 82-årige kvinde fra Fyn.

Men den var en anden, der kørte rundt i den i Silkeborg, og vedkommende forklarede ifølge politiet, at han ikke vidste noget om, at bil og nummerplade ikke matchede.