
Lige for tiden arbejdes der på højtryk på gravpladsen her i Virklund. Mange af de 440 registrerede grave er blevet åbnet, og resterne fra de afdøde er blevet stillet til skue for offentligheden. Inden blodtryk og forargelse stiger hos læserne, kan jeg afsløre, at det handler om en udgravning af en gravplads fra middelalderen beliggende på den nu ryddede grund, der om føje tid skal danne fundamentet for en ny Superbrugsen og en Rema 1000 butik. Arkæologerne har kendt til gravpladsens eksistens længe. Nu var muligheden der til at undersøge området nøjere. Som beboer i området har det virkelig været interessant at følge arbejdet på tæt hold. Fascinerende at se, hvordan omhu, respekt og ydmyghed over for fortiden afspejler sig i de dygtige arkæologers arbejde.
Besøger man ukendte byer eller fjerne egne, er det altid med den største interesse og kulturel nysgerrighed at komme på disse fredelige oaser. Gravstederne fortæller. Titler, gravstenenes størrelser og endda indhegninger siger og viser så meget om områdets matadorer og også om egnens vilkår og almindelige familiers skæbner på godt og ondt. Tænk bare på, hvad Vestre Kirkegårds afsnit for de tyske flygtninge fra 2. verdenskrig, der var interneret i barakker her i Silkeborg, kan fortælle. Små børn, unge kvinder og i heldigste fald også bedsteforældre. Filmen, »Når befrielsen kommer«, som netop nu er aktuel i biograferne, belyser dette. - Det var så ikke en befrielse for alle.
Ærgerligt og synd og skam, at der var pårørende, der ikke kunne komme ind til deres kæres grave i de dage, da Silkeborg havde sat alle sejl til med fejringen af Outdoorfestival. Indgangen til kirkegården var afspærret. Ingen kunne komme ind fra den gamle Kærsgårdsvej. Hvorfor afspærring? Ingen af de »bosiddende« kunne vel flygte ud? - Det kan man simpelthen ikke være bekendt.
For et par år siden var vi på en af de smukke sydfynske øer. Vi besøgte naturligvis den stedlige kirke og den tilhørende kirkegård. Jeg lod mig betage af en indskrift på et gravmonument over en af øens tidligere præster. Den var rejst af menigheden. Der stod: »Han gjorde, hvad han kunne«. - Tja, - Var det så ment som et plus eller?
- Gå en tur på kirkegården - det er altid noget, der kan berige én - hvis man altså kan komme ind!
Indlæser debat