Grundfos-fond uddeler pris

Poul Due Jensens Fond har åbnet for indstillinger til årets Grundfos-pris, der går til en yngre forsker, som har gjort sig bemærket inden for teknik og naturvidenskab

6. marts 2021, 10.19

BJERRINGBRO Poul Due Jensens Fond er klar med en million kroner i forbindelse med uddeling af årets Grundfos-pris, der er blevet uddelt siden 2001 med det formål at stimulere, anerkende og støtte national og international forskning i banebrydende samfundsgavnlige og fremsynede løsninger inden for det tekniske og videnskabelige område.

Siden 2018 har Grundfos-prisen hædret unge forskere under 41 år, der har gjort sig bemærket inden for teknik og naturvidenskab. Sidste år gik prisen til Dorthe Bomholt Ravnsbæk fra Syddansk Universitet.

Fonden åbner nu for indstillinger til årets Grundfospris, og normineringen består af en skriftlig motivation samt et kort cv, som indsendes til fonden senest i maj.

Grundfosprisen består af skulpturen »Be-think-innovate« af kunsteren Flemming Brylle og en kontant betaling på en million kroner, hvor af 250.000 kroner går direkte til prismodtagren, mens de resterende 750.000 kroner går videre til forskning indenfor området.

Med i priskomiteen er Jens Maaløe, der er formand for fonden. Tidligere fonds-formand Niels Due Jensen er også med. De øvrige er professor ved Aalborg Universitet, Per Halkær Nielsen, professor ved Aarhus Universitet, Nina Smith, samt professor ved Danmarks tekniske Universitet, Ole Sigmund. I 2021 uddeles Grundfos-prisen den 11. november. Vinderen vil blive underrettet direkte i juli. I tilfælde af, at udvalget ikke kan finde frem til en kvalificeret kandidat, vil prisen ikke blive uddelt.

Tidligere Grundfos-chef og fonds-formand, Niels Due Jensen, er med i priskomiteen, der hvert år uddeler Grundfos-prisen. Foto: Grundfos

Indlæser debat...