Over 200.000 følger Talia på sociale medier: Min profil er min virksomhed

Med mange følgere på sociale medier har 19-årige Talia Bro Lovdal fra Silkeborg sin egen virksomhed kørende. Det handler om at være autentisk overfor følgerne, mener hun

20. juli 2020, 18.03

For Talia Bro har det både været fedt og knap så fedt at have så mange følgere på de sociale medier. - Det er en værktøjskasse for mig. På den ene side er jeg kommet ind i et miljø med mange gode mennesker og jeg kan gå hen til et firma og sige: »Jeg har så mange følgere, vil I arbejde sammen med mig?«. På den anden side siger folk til mig: »Vil du ikke være sammen med mig, fordi du har mange følgere?« Jeg har aldrig været den mest kendte eller den med flest venner før, og nu vil folk pludselig gerne snakke med mig. Men det er også en magt - også mere end man tror. Men det er forkert at bruge den magt. Jeg vil hellere opføre mig som Talia, siger hun.

SILKEBORG For det blotte øje er det ikke til at se på 19-årige Talia Bro Lovdals værelse i Hvinningdal, at hun er kendt.

På væggen over sengen hænger billeder af katte, som hun har klippet ud fra et katteleksikon, en plakat for kultfilmen Pulp Fiction, hvor Uma Thurman slænger sig med en cigaret, og et kla...