Ny mand i front efter finalen på Jyllandsringen

Ronnie Bremer var hurtigst af alle i weekendens DTC-løb i Resenbro

8. september 2019, 20.11

Ronnie Bremer (tv.) har overtaget føringen fra Kasper H. Jensen. Foto: Henning Smed

MOTORSPORT Mascot DTC-serien har fået en ny mand i front.

Det blev en kendsgerningen efter weekendens DTC-løb på Jyllandssringen i Resenbro, hvor Ronnie Bremer blev den helt store sejrsherre.

Efter sin triumf i lørdagens finale i fjerde afdeling af Mascot DTC-serien gentog han nemlig søndag kunststykket, og dermed har han lagt sig i spidsen af tabellen før sjette afdeling, der køres om to uger på Ring Djursland.

Søndag startede han ellers i anden position bag den forsvarerende mester Kasper H. Jensen, der havde fået en heatsejr mere end Ronnie Bremer, men allerede på den anden af de 14 finaleomgange lagde sidstnævnte sig i front.

Her blev han resten af løbet, mens Kasper H. Jensen tilmed blev overhalet af teamkammeraten Max Klinkby-Silver.

I den samlede stilling ligger Ronnie Bremer nu nummer et med 641 point, mens Kasper H. Jensen er på andenpladsen med 610 point.