Museum Jorn og Silkeborg Bad har brug for støtte

19. februar 2021, 12.13

Robert Thompson

STØTTEFORENINGER Snart lukker vores kulturelle fyrtårne, Museum Jorn og Kunstcentret Silkeborg Bad, op igen, og vi får atter mulighed for at se og opleve fantastisk kunst, skulpturer, lokalhistorie, levende musik, foredrage og spontane happenings.

Disse to museer er med til at berige vores liv og by og trækker mange gæster til Silkeborg. Det er derfor, vi som private, virksomheder og kommune, bør bakke ekstra op om de to museumsperler.

I disse covid-tider har vi ikke kunnet købe billetter til koncerter, teater, og museer, som normalt er med til at dække nogle af udgifterne til vores rige kulturliv. Måske kunne vi i stedet bruge de penge, vi har sparet, til at støtte disse to kulturperler i Silkeborg

Robert Thompson

Der er mange, som ikke ved det, men man kan blive støttemedlem som enkeltperson eller som familie og med mange fordele, som at komme ind på museet gratis hele året, rabatter i cafeen og i butikken, og man kan tage en ven eller et familiemedlem med gratis.

Museum Jorn blev startet som en museumsforening af en flok individer, som havde en ide om at udstille kunst i Silkeborg, og det er denne forening, som den dag i dag er med til at støtte museet med køb af ny kunst, administrere frivillige og delvis arrangere aktiviteter.

Kunstcentret Silkeborg Bad er en selvejede institution, som man kan støtte med sit medlemskab, »En professionel medarbejderstab på 10 fastansatte står for den daglige drift af både kunstcenter, bygninger og parkområde. Dertil kommer 85 frivillige, som hjælper til med forskellige opgaver.«

I disse covid-tider har vi ikke kunnet købe billetter til koncerter, teater, og museer, som normalt er med til at dække nogle af udgifterne til vores rige kulturliv. Måske kunne vi i stedet bruge de penge, vi har sparet, til at støtte disse to kulturperler i Silkeborg.

Jeg vil gerne foreslå, at man kraftig overvejer at blive støttemedlem i den ene eller den anden, eller begge museers støtteforeninger. Du bliver inviteret til en masse ting og får et medejerskab til museet, og måske - før du ved det, har du også valgt at bruge nogle timer hver måned som frivillige, og får dermed en ny gruppe venner og en ny personlig mening med at give lidt af dig selv i kunstens navn!

Hvis vi bliver bare 100 mere i Museumsforening Jorn eller Kunstcentret Silkeborg Bad, giver det næsten 50.000, kr. mere, som vi kan bruge på nye tiltag til museet … det er mit mål med dette læsebrev.