Hvad med kylling i cola til frokost?

29. november 2019, 14.33

Forenings- og butiksliv er også med, når den klassiske Coca Cola-julebil ruller ind i Thorsø i morgen. Foto: Torben Larsen

THORSØ Hvad med en gang kylling i cola til frokost i morgen?

Muligheden er der i Thorsø, hvor den klassiske Coca Cola-julebil i morgen ruller ind i Thorsø og gør holdt ved Meny på Jernbanegade.

Besøget af den røde lastbil med alle julelysene indgår i en event, som en række af byens foreninger også med i - blandet andre spejderne, der tilbyder kulinariske overraskelser, rideklubben, borgerforeningen og forsamlingshuset Pavillonen. Lokale butikker er også med, så der bliver en halv snes stande med gode tilbud ved siden af dem, der kan findes i Meny.