Ægteskabet - en fælles gave og opgave

Gerda og Johannes Olesen, Søbygårdsvej 133, Hammel, har diamantbryllup torsdag den 28. maj

26. maj 2020, 14.00

Gerda og Johannes Olesen har gennem alle deres år sammen boet på husmandsstedet i Hammel.

DIAMANTBRYLLUP: Johannes Olesen, der kommer fra et lille husmandssted mellem Foerlev og Mesing, og Gerda Olesen, der også kommer fra landet - men fra landet på Fyn - mødte hinanden, da de samtidig i 1956 havde plads på gården Smidstruplund ved Bogense.

28. maj 1960 ringede Skovby kirkes kirkeklokker (Skovby kirke ved Bogense) og Gerdas ungpigeefternavn, der var Hansen - blev nu ændret til Olesen.

Johannes kan den dag i dag huske, at præsten her ved deres vielse sagde, at et ægteskab var en gave og en opgave.

Gaven og opgaven blev hjemmet/husmandsstedet på Søbygårdsvej 133 i Hammel. Husmandsstedet blev deres fælles gave og opgave. Det blev deres gode og sikre levebrød. Det blev deres lille Paradis på jord - derfor bor de her også stadig. Dog har de 12 tønder land, der hører til gården, gennem de sidste år været lejet ud - og udbygningerne, hvori, der tidligere var køer, kalve og grise er nu fyldt med børnenes ting og sager.

Men i hønsehuset er der stadig høns og en enkelt hane, der passer godt på dem. Naboens kat har indtil for ganske nyligt også haft delehjem her på gården.

Gaven og dermed også opgaven blev også deres fire vidt forskellige piger. Hanne, Lone, Inge og Tine. Og med fire piger fulgte svigersønner og adskillige børnebørn og indtil videre et oldebarn.

Børnebørn blev også en stor del af gaven og opgaven, som de begge har taget del i, og den dag i dag begge kan glæde sig over. »Tænk sig at vi to er blevet til så mange«, synes man at kunne se, de tænker.

På dagen er der morgensang og rundstykker på coronavis.

Det vil sige, at der synges ude på gårdspladsen, hvor der også udendørs drikkes en kop stående kaffe og spises et rundstykke.

Livet er en gave og en opgave - men at få lov til at blive diamantbrudepar - og at alle ens fire børn er i live - ja sådan en dag opleves livet mest som en gave. mtl

Johannes og Gerdas fire døtre synes, at deres forældre skal have et ordentligt knus på bryllupsdagen. Derfor tager døtrene denne dag engangsregnjakker på. Når en sådan engangsregnjakke vendes forkert, således at hætten dækker ansigtet - ja, så skulle et knus være corona-sikret, mener døtrene. Her er det datteren Lone Buhl Pedersen, der demonstrerer den gode ide.