Rideklub får pengehjælp: Bilister kan tanke og støtte

29. oktober 2020, 08.52

Klubben får fem øre for hver liter, der tankes. Foto: Thorsø Rideklub

THORSØ Det er dyrt at drive rideklub og rideskole. Det kan Thorsø Rideklub skrive under på, og derfor glæder de sig over fremover at kunne få hjælp fra bilister, der tanker hos OK.

- Vi håber, at forældre og medlemmer vil støtte sponsoraftalen, så der kan komme flere penge i klubkassen til børnene, siger Camilla Østergaard Sørensen, der er bestyrelsesmedlem i Thorsø Rideklub.

- Lige nu er planen, at de ekstra støttekroner skal gå til at forny rideskolen. Vedligeholdelse og nye elevheste er på programmet, siger hun. BEC