De nåede det: Hammel Kirke klar til genindvielse

Håndværkerne har stået på nakken af hinanden de seneste uger for at blive færdige til 1. december - og de når det

28. november 2019, 09.50

Indvielseshøjtideligheden gælder også Stenhuset ved siden af kirken, som efter en gennemgribende renovering er nyt hjemsted for ni grevelige sarkofager. Her kan besøgende se sarkofagerne tæt på og nyde deres fornemme detaljerigdom. Resterne af de afdøde, der i århundreder har ligget i sarkofagerne, er blevet genbegravet lige øst for kirken. Foto: Jens-Erik Sinnbeck

HAMMEL I et kapløb med tiden lykkes det at få Hammel Kirke klar til genindvielse på søndag 1. december.

Det så ikke ligefrem sådan ud for en månedstid siden.

- Men håndværkerne har nærmest stået på nakken af hinanden de sidste fjorten dage for at blive færdige, fortæller formanden for Hammel Menighedsråd, Peder Spørring.

- Et malerstrøg her og der...