Godt samarbejde med Christian Møller-Nielsen

Udgivet:10. november 2021, 13.02

Læsetid:1 minut

Af Ulrich Fredberg. Overlæge medlem af regionsrådet for Venstre

2 år siden

SAMARBEJDE Tak, Christian Møller-Nielsen. Jeg har kendt dig længe, dels som lægefaglig direktør i Silkeborg og Viborg, hvor du kæmpede for at vi kunne få indføre lavdosis CT-skanninger for at stille lungekræftdiagnoserne hurtigere og derved give lungekræftpatienterne en bedre prognose. Du havde modet og rygraden til at tage kampen op mod den magtfulde koncerndirektør, så lavdosis blev indført i 2015, ligesom du fik ændret proceduren, så Silkeborg ikke først skulle have godkendelse fra alle andre hospitalsledelser hver gang, der skulle bruge midler fra egen forskningskasse.

Du stod også frem i avisen, når der skulle dokumenteres gamle aftaler, som den nye hospitalsledelse i Viborg forsøgte at snige sig uden om.

Jeg beklager derfor, at du ikke genopstiller til regionsrådet, og må nøjes med at glæde mig på borgerne i Favrskovs vegne over, at du stiller op til kommunalvalget.

Jeg vil komme til at savne samarbejdet, dit engagement og din støtte. Hvis du havde beholdt posten som lægefaglig direktør for Hospitalsenhed Midt, ville den såkaldte lavdosis-CT-sag aldrig have set dagens lys.

Din lokale kommune er heldig med, du stiller op til kommunalvalget, og jeg håber de lokale vælgere i Favrskov forstår at sætte lige så stor pris på dig, som jeg har lært at gøre gennem de seneste år.

Tak for samarbejdet og de bedste ønsker for din politiske fremtid.