Slog med jernstang på Kærshoved-gård

Udgivet:03. juni 2019, 09.18

Læsetid:Under 1 minut

BORDING Politiet rykkede tidligt mandag morgen ved 06.25-tiden ud til udrejsecenteret Kærshovedgård i Bording, hvor to mænd var kommet op at slås.

Der blev blandt andet brugt en jernstang, og betjentene måtte bruge peberspray for at få styr på den ene, der var godt beruset.

Han blev taget med på stationen i Herning, hvor han sov rusen ud. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den anden mand blev ligeledes sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.