Tyv stjal 85-årigs penge og smykker og sagde undskyld!

12. februar 2020, 09.51

En ældre kvinde på 85 år fra Ulstrup vågnede pludselig fra en middagslur og så en mand rode i hendes pung.

ULSTRUP En ældre dame på 85 år fra Ulstrup fik sig noget af et chok i mandags, da hun pludselig vågnede fra middagsluren 12.30 og så en mand rode i hendes pung. Tyven fik tilsyneladende samvittighedskvaler og undskyldte straks til kvinden, men han løb alligevel væk fra villaen på Birkevej med kontanter og smykker.

Østjyllands Politi fortæller, at tyven er dansk af udseende, omkring 25 år og bar en strikhue på hovedet. - jos