Midtjyske Meninger: Forklaring frabedes

14. september 2020, 12.30

Foto: Martin Ballund

Hvad er det for et spil, der spilles? Hvorfor skal naturen udnævnes til et slags lykkeland, der kan redde alle de fortabte sjæle, der er faret mere eller mindre vild i det moderne livs morads?

I avisen lørdag var begejstringen høj, især blandt dem, der ser en sikker indtægtskilde fremover. Outdoor-begrebet skal dyrkes og udvikles, og der skal forskes i den i et dertil indrettet outdoor-institut, kan man forstå. Der skal i løbet af nogle få år opbygges en hel organisation til formålet, og kommunen skal stille sin egen organisation til rådighed for projektet og bidrage med penge til driften. Der klappes og klappes over ideen. Der mangler da heller ikke imposante plus-ord i fremlæggelsen, hvad kommunens egen »Outdoor Masterplan« heller ikke mangler. En begejstret borgmester er indstillet på at finde pengene.

Et stykke hen ad vejen forstår jeg godt, at nogen oplever en frigørelse i skoven eller i andre naturområder. Men hvor fri er den oplevelse egentlig? At få forklaret, hvad man kommer til at opleve, er gift for den uventede og selvforglemmende oplevelse, der både fylder og nærer fantasien. I stedet skubbes oplevelsen ind på hylden for det, man kan bruge i det spil mellem mennesker, der hedder: »Jeg har oplevet noget meget spændende«.

Man har jo fået den officielle forklaring, som man kan benytte som en genfortælling. Det holder selvforståelsen på et acceptabelt niveau. Frihed er stærkt forbundet med at turde at være sig selv, som den man er. Og det er noget helt andet.

En forklaring påvirker den måde, man oplever på. I avisen lørdag er der et meget uskyldigt eksempel - men alligevel ikke helt. I indslaget: »Bag kulissen« fra Silkeborg Bad, nævnes, at der er kommet en stemningsfuld fotoreportage ud af det. Jeg kiggede efter stemningsfulde billeder og ikke andet. Bemærkningen havde afsporet mig. De største kunstoplevelser, vi har haft her i huset, har altid været nogen, hvor vi ikke var forberedt af nogen forklaring eller tolkning. Det giver en langt større rum for den samtale med værket, som den gode kunst lægger op til.

Skulle jeg nævne et af de få steder, hvor der for de lidt yngre generationer er muligheder for uventede oplevelser, vil jeg pege på en tur i labyrinten i Rodelund. Her kan man trygt lade ungerne fare vild og tumle rundt og blive bange og reddet igen.

Efter den oplevelse burde de som voksne være parate til at fare vild i en skov og opleve den forbundenhed med naturen og dyrelivet, som situationen kan udløse, hvis det hele til den tid ikke er umuliggjort af moderne outdoor-turister på besøg i en videnskabelig tilrettelagt kunstig virkelighed.

Må vi være fri!