Midtjyske Meninger: Kunst, brok, rundkørsler og frivillig indsats

4. oktober 2019, 12.29

En flere meter høj skulptur af en anderkendt kunstner, blev i sidste weekend opsat i Kjellerup i en af byens rundkørsler. Og som så ofte før, så deler den slags kunst befolkningen.

På den ene side står de, der glædes over nyskabelse, mens der på den anden side er folk, der med højlydt retorik mener, at pengene kunne bruges bedre på andet. I deres argumentation bruger de kraftudtryk og negative vendinger om, hvor grimt de syntes det givne kunstværk er.

Denne klumme handler ikke om, hvor min personlige holdning er om et værk, eller brugen af penge dertil.

Jeg skriver i stedet ud fra en generel betragtning om, at folk ofte har travlt med at kritisere de tiltag, som andre gør. Både når nogen gør en stor og aktiv indsats, som i dette tilfælde handler om byforskønnelse, men også i andre sammenhænge: forældre brokker sig til den frivillige træner i sportsklubben, til den ulønnede leder i foreningen, overfor forældrene der går forrest i skolernes forældreråd osv.

Den slags kommer der meget sjældent noget konstruktivt ud af. Tværtimod kvæler man til sidst lysten hos de frivillige, der forsøger at skabe noget for vi andre.

Debatten har kørt på sociale medier, hvor jeg gav udtryk for, at jeg mener, folk må gøre noget ak- tivt selv, fremfor at kritiserer alle andre.

Dertil svarede en anden, at borgerne jo ikke selv kan gøre noget. Det er jeg ikke enig i. Man kan altid skrive venlige mails til beslutningstagerne, deltage i borgermøder, melde sig ind i et politisk parti, tilbyde sin frivillige hjælp i foreningslivet, byde ind i debatten med læserbreve INDEN beslutningerne er truffet ... fremfor at brokke sig efterfølgende.

Personligt har jeg skrevet klummer for adskillige aviser - bl.a. Midtjyllands Avis i 27 år uden at modtage en eneste krone for det. Jeg har brugt tusindevis af timer på det. Dermed forsøger jeg at komme med nogle holdninger og påvirke tingene i den retning, jeg føler rigtigt.

Der er hundredvis af muligheder for at gøre noget for sin by og omgivelser. Men det kræver selvfølgelig, at man gider. Alt for ofte ser vi, at det er præcis de samme mennesker, der stiller op til frivilligt arbejde i foreninger, klubber, forældreråd, bliver besøgsvenner for de ældre, er indsamlere for Kræftens Bekæmpelse osv. Jeg tror ikke, det er fordi, de er utrættelige Duracel-kaniner, der ikke kan stoppe. Jeg tror, det er i mangel på flere frivillige.

Man kan ALTID gøre noget for at påvirke ting i en positiv retning. Men man kan desværre også gøre det modsatte.