Gør den kollektive trafik gratis - som et forsøg

Udgivet:10. november 2021, 13.30

Læsetid:1 minut

Foto: Martin Ballund

Af Claus Løwe Klostergård Byrådsmedlem og byråds- og regionsrådskandidat for SF i Silkeborg Kommune

TRAFIK Flere tilflyttere til Silkeborg kommune skaber et større pres på vejnettet. Det koster mange penge at udbygge og vedligeholde det, og det tager meget tid fra bilisterne at holde i kø.

En af de helt store CO2-belastninger kommer netop fra transportområdet, og der følger ovenikøbet store gener med i form af luftforurening, støj og møg!

Målinger viser, at der i gennemsnit er 1,4 passagerer i bilerne, samt at 50% af bilisterne kører under 5 km i gennemsnit.

Hvorfor ikke gøre den kollektive trafik gratis?

Jeg vil foreslå, at vi i næste byrådsperiode starter med at sætte forsøg i gang, hvor udvalgte busruter bliver gratis, og hvor det er muligt at tage cyklen med.

Regionen skal også med i forsøget, så der bliver skabt en større fleksibilitet tværkommunalt, så eksempelvis bybusserne krydser kommunegrænser og dermed skaber en bedre service for borgerne.

Det vil være med til at mindske presset på vejnettet og CO2-af- trykket og skabe et alternativ til bilen.

Lad os nu tale den kollektive trafik op, investere i den og gør den attraktiv. Gratis buskørsel vil på sigt gavne os alle, samt blive en gevinst for borgerne, kommunekassen, klimaet og miljøet.

Bæredygtige løsninger kræver investeringer, mod og nytænkning.

Mere fra temaet

Se flere

Mest læste

Debat

Se flere

Mest læste på Midtjyllands Avis

Seneste nyt

Se flere