Bilister kørte ulovligt i bil

21. november 2019, 11.39

Foto: Martin Ballund

SILKEBORG Politiet sigtede onsdag to bilister, som overtrådte færdselsloven.

Klokken 09.25 førte en kontrol på Sportsvej i Bryrup til, at en 24-årig mand fra egnen, blev sigtet for at køre bil, selv om han ikke har kørekort.

Manden kørte i en 27-årig kvindes bil. Hun blev sigtet for at have overladt bilen til en person, som ikke må køre.

En time senere slog en patrulje en klo i en 24-årig mand, som blev kontrolleret på Klüwersgade i Silkeborg.

En narkotest viste, at han havde taget kokain, så han blev anholdt og taget med for at give en blodprøve.