Midtjyske Meninger: Ferie - på godt og ondt

11. juli 2019, 11.52

Foto: Martin Ballund

Hele foråret følger jeg i Avisen, hvor mange minutter og timer dagene bliver længere. Det er en daglig glæde, for jeg holder uendelig meget af den lyse tid og de lyse nætter. Glæden starter allerede i januar, når jeg endelig en morgen ser en gylden stribe i østhorisonten.

Og lige så sikker som glæden over lyset er det, at jeg i juni måned bliver ramt af en Sankt Hansblues. Det er, som om en sur onkel flytter ind i mit hoved. Revisor er han også, og han påpeger i tide og især utide, at nu går vi mod mørke tider. Han bliver hængende et par uger, inden jeg får ham sendt af sted igen. I virkeligheden holder jeg af alle årstider, og det er bare det, jeg skal minde mig selv om.

Men samtidig med at onklen er på besøg, bliver det også ferietid. Jeg holder af mit job, og jeg har tit vældig travlt op til sommerferien, hvor jeg også gør status på mine opgaver.

I den tid kan der godt være ting på hjemmefronten, der bliver forsømt og trænger til en kærlig hånd, så lige når jeg går på ferie, har jeg tit en flok opgaver, der burde have været gjort. Og onklen retter sit revisorblik mod nullermændene under sofaen, ukrudtet i bedene og de uhæftede tråde i de ufærdige strikkeprojekter, og jeg, som egentlig er et træt, gammelt skrog nu, må i gang med opgaverne.

Efter et par dage bliver det systematiseret, opgaverne bliver vinget af, og det er rigtig rart, men den første uges ferie er der ikke meget frihed i. Når jeg så indvender for mig selv, at jeg ikke har lyst til de kedelige opgaver, hører jeg min mormors stemme inden i hovedet: »Så kan du ligeså godt se at få lyst - og du kan ligeså godt springe i det som krybe i det!« Og jeg ved, at hun har ret!

Onklen tager nu på længere og længere udflugter på egen hånd, hans kuffert er pakket og næste uge, tror jeg, han tager hjem til sig selv, og jeg holder nydende ferie.

Tidligere havde vi roer, som skulle hakkes i forår/forsommer. Det varede flere uger og var fast arbejde, som gav god tid til at gå og tænke over alting. Det var hverken fysisk eller psykisk krævende - kun var det et must at holde på hakkejernet og arbejde sig gennem rækkerne.

For mig var det med til at holde onklen på afstand, når jeg kunne gå i ro og mag og tænke tingene på plads. Bevares, han viste sig, men gennem det meditative arbejde i roerne, hvor mit hoved var friholdt til egne tanker, var jeg så forberedt på ham, at han kunne sendes af sted igen, når jeg nævnte den lyse juli, den gode eftersommer og efteråret med høst og forrådssamling.