Terror-regel har ramt mænd der bekæmpede IS

Enhedslisten opfordrer til at revidere lov, som straffer personer, der har opholdt sig i konfliktzoner.

25. august 2019, 10.00

Tommy Mørck tilsluttede sig kurdiske soldater i YPG og deltog i kampe mod Islamisk Stat omkring Raqqa i Syrien. Dermed befandt han sig i en konfliktzone, som danske statsborgere havde forbud mod at opholde sig i. By- og landsret har idømt ham ubetinget fængsel i seks måneder. På tirsdag får Højesteret det sidste ord. Billedet er taget i forbindelse med et retsmøde forleden. (Arkivfoto)

KØBENHAVN Kun to personer er blevet tiltalt for at overtræde en af terror-paragrafferne ved at bevæge sig ind i bestemte konfliktområder.

Under ophold i Syrien deltog begge tiltalte i kampe imod Islamisk Stat, og begge står til fængsel i flere måneder.

Denne virkning af loven er imidlertid absurd i forhold til formålet, mener folketingsmedlem Søren Søndergaard fra Enhedslisten.

Den ene sag afgøres endeligt på tirsdag i Højesteret. 41-årige Tommy Mørck anklages, fordi han fra november 2016 til marts det følgende år rejste ind i et område nær Raqqa. Sammen med soldater fra den kurdiske milits YPG deltog han i kampe mod IS.

Rigsadvokat Jan Rechendorff har bedt om en hårdere straf end de seks måneders ubetinget fængsel, som Vestre Landsret og Retten i Aarhus tidligere nåede frem til.

Den anden sag er i helt samme boldgade. En 22-årig mand skal have modtaget træning af YPG fra september 2017 til januar 2018 og have været med i kampe i Raqqa mod IS, fremgår det af anklageskriftet, som Ritzau har fået aktindsigt i. Denne sag behandles af Københavns Byret i september.

I anklagemyndigheden oplyses det, at der ikke er rejst tiltale mod andre, der skal have indrejst og opholdt sig i nogle særligt udpegede konfliktområder. Søren Søndergaard fra Enhedslisten er kritisk:

- Da loven blev vedtaget, handlede det om at bekæmpe Islamisk Stat. Derfor vil det selvfølgelige være absurd, hvis loven alene er blevet brugt til at retsforfølge folk, som har bekæmpet militante islamister.

- I så fald har Folketinget fungeret som stik-i-rend-dreng for Islamisk Stat, siger Søndergaard. En revision af loven må overvejes, mener han.

Både i forbindelse med lovens vedtagelse og i flere retslokaler har myndighederne påpeget, at man kan blive radikaliseret og mere voldsparat efter et ophold i krigszoner, og at man derfor kan udgøre en risiko ved hjemvenden.

Dette kaldes af Søren Søndergaard for en teoretisk spekulation.

- Mig bekendt foreligger der ingen eksempler på, at personer, som har hjulpet kurderne i deres selvforsvarskamp mod Islamisk Stat, efterfølgende er blevet radikaliseret til at begå terror i deres hjemland, siger han.

Loven blev indført i 2016. "Med indrejseforbuddet fortsætter vi den hårde linje overfor terror," udtalte daværende justitsminister Søren Pind (V).

"En af de mest alvorlige trusler mod vores sikkerhed er personer, som til f.eks. Syrien eller Irak og kæmper for terrororganisationer," sagde ministeren og henviste til IS.

Juraprofessor Jørn Vestergaard var dog skeptisk: "Udbyttet af en sådan ordning står formentlig ikke i rimeligt forhold til de principielle betænkeligheder, den giver anledning til," noterede han. I forvejen er og var der rigeligt med terrorparagraffer, lød hans vurdering.

For tiden er det strafbart uden politiets tilladelse at rejse ind i for eksempel Idlib-provinsen i Syrien, fremgår det af en bekendtgørelse fra Justitsministeriet.

/ritzau/