Hvordan bliver det at komme i skole igen?

De ældste elever skal snart starte i skole igen

11. maj 2020, 10.34

Freya Liv Duch, 13 år, 6. klasse, Sejs Skole Det bliver dejligt at komme i skole igen, for det har været hårdt at være derhjemme så lang tid. Jeg glæder mig til at se vennerne og være sammen med dem i frikvartererne. Og til at snakke rigtigt med lærerne i stedet for via computeren. I starten var det lidt svært at finde rundt i det med online undervisning i Google Meet. Men jeg synes helt sikkert, at lærerne klarer det godt. Mens vi ikke har kunnet gå i skole, har jeg i stedet fokuseret meget på min ridning. Det har der heldigvis ikke været lukket ned for.