En af USA’s længst siddende højesteretsdommere er død

John Paul Stevens blev udpeget af en republikansk præsident, men blev en af Højesterets mest liberale dommere.

17. juli 2019, 09.14

Tidligere højesteretsdommer i USA John Paul Stevens blev i 2012 tildelt præsidentens frihedsmedalje af daværende præsident Barack Obama. Foto: Ritzau/Scanpix

NEKROLOG: Tidligere højesteretsdommer i USA John Paul Stevens er død, 99 år gammel.

Stevens døde på et hospital i Florida natten til onsdag dansk tid, efter at han havde fået et slagtilfælde mandag.

Han blev nomineret af den republikanske præsident Gerald Ford i 1975, men endte med at blive en af Højesterets mest liberale dommere.

Stevens blev desuden en af dem, der sad længst tid som højesteretsdommer. Han trak sig fra posten i 2010, da han var 90 år.

Dermed fik daværende præsident Barack Obama mulighed for at udpege hans efterfølger, den liberale dommer Elena Kagan.

Stevens forblev efterfølgende aktiv i den offentlige debat. Han skrev bøger, holdt taler og skrev indlæg til magasinet The New York Review of Books.

I sine 35 år som højesteretsdommer arbejdede han blandt andet for at begrænse dødsstraf, at sikre rettigheder for homoseksuelle, at sikre retten til abort og modarbejde diskriminering af minoriteter.

Stevens sagde selv, at hans holdninger altid havde været de samme. USA’s Højesteret bevægede sig mod højre, frem for at han bevægede sig mod venstre, mente han.

- Jeg ser slet ikke mig selv som liberal, sagde Stevens til The New York Times i 2007.

Han startede dog sin tid i Højesteret som fortaler for dødsstraf. Den holdning ændrede han radikalt, og i 2008 sagde han, at han mente, at dødsstraf var forfatningsstridigt.

Stevens var særlig optaget af almindelige borgeres kamp mod regeringen eller andre magtfulde instanser.

Denne type vanskeligheder havde han selv været vidne til som barn.

Da Stevens var 14 år, blev hans uskyldige far dømt for bedrageri. Han blev senere renset under en appelsag.

Årtier efter sagde Stevens, at familiens prøvelser havde lært ham, at retsvæsenet kan ramme skævt.

/ritzau/