En værdig ældre-pleje for alle

27. september 2021, 09.50

ÆLDREPOLITIK De sidste par uger har det kørt meget i medierne, med en ældrepleje der glemmer borgerne.

De ældre kommer ikke i bad, eller får ikke gjort rent derhjemme. Det må ikke ske.

Vores ældre er nogle af de svageste borgere, vi har. Dem skal vi passe på.

Mit indtryk er ikke, at vi gør det dårligt i Skanderborg kommune, mit indtryk er faktisk, at vi gør det godt, når det kommer til stykket. Det er fantastisk, og det skal vi bygge videre på.

Dog er vi presset på personale, ligesom de er alle andre steder i landet. Det skal vi finde løsninger på. En ide ville være at lytte mere til personalet og høre dem om, hvordan vi får flere ind i faget, og hvordan vi beholder dem vi allerede har. Og så handle på det.

Det er trods alt dem der står med det i det daglige. Vi skal have flere varme hænder, så vi kan blive ved med at tilbyde en god og værdig ældrepleje.

Det skylder vi de ansatte, og det skylder vi de ældre.

Indlæser debat...