Jesper løb fra smerterne i ryggen

50-årige Jesper Overgaard Holm fra Hauge har løbet over 2000 dage i træk, og er ad den vej kommet af med alvorlige rygsmerter

23. august 2019, 14.22

Jesper Overgaard Holm og hunden Theo har løbet mange ture sammen efterhånden. Inden Theo var det Balder, der løb med Jesper, der har løbet over 2000 dage i træk.

HAUGE I foråret 2013 gik det galt for Jesper Overgaard Holm.

Han havde på daværende tidspunkt været ansat i Jyske Bank i næsten 24 år. Han var glad for sit arbejde som bankrådgiver i afdelingen i Kjellerup, men jobbet var også noget stillesiddende.

Og det stillesiddende job var måske forklaringen på, hvorfor ryggen sagde stop....