DET ER DIT VALG - KV21

Smil du er på!

14. oktober 2021, 12.34

Foto: Jakob Stigsen Andersen

VALGKAMP Det er bemærkelsesværdigt at læse Jarl Gorridsens »analyse« af den socialdemokratiske spidskandidat Helle Gade i tirsdagsavisen. Man kan jo mene meget om læserbrevet og formen, men sympatisk virker det nu ikke.

Jarl Gorridsen har ret i, at det kræver en del at være borgmester i en kommune af Silkeborgs størrelse. Om en ny borgmester kan klare opgaven er naturligvis svært at vurdere, før vedkommende sidder i stolen. Det er nok derfor vi alle kan stemme og har en mening om det, og der findes ingen uddannelse som borgmester.

Man kan jo mene meget om læserbrevet og formen, men sympatisk virker det nu ikke

Steen Konradsen

At et relativt ubeskrevet blad efter fire år i byrådet skulle bliver borgmester, synes Gorridsen åbenbart er helt utænkeligt. Jeg synes nu, der er mange gode eksempler på det. Lars Krarup, der efter fire år i byrådet i Herning blev borgmester, klarede det vel egentlig meget godt. Men det er Jarl Gorridsen tilsyneladende ikke enig med mig i.

Vi nærmer os en valgkamp og kandidater skriver læserbreve og lægger videoer op på de sociale medier i en lind strøm. Sådan er det jo.

Jeg har bemærket, at vores borgmester har lavet mange fine videoer med budskaber som: Tilstrækkeligt med institutioner i nærområdet, udvikling i hele kommunen, ja selv noget med udvikling i balance har sneget sig ind. Der er flere godbidder i videoerne, men hvorfor har borgmesteren så ikke gjort noget ved det, frem for at lade tingene udvikle sig til kaos på mange områder?

Læs også
Hvis ikke andre vil sige det, så lad mig

Og så bemærker Jarl Gorridsen sandelig i læserbrevet tirsdag, at Helle Gade smiler på de videoer, hun har lagt op. Det kan jeg se, at borgmesteren til gengæld ikke gør. Bortset fra den højt besungne andenplads i en tyndbenet undersøgelse af erhvervsvenlighed, er der måske heller ikke meget at smile af.

Indlæser debat...