Efter vild biljagt i Kjellerup: Mistænkt Mercedes-tyv anholdt i Vestjylland

En 31-årig formodet biltyv blev i sidste uge jagtet i Kjellerup-området. I nat blev han anholdt i Vestjylland efter endnu en biljagt. Politiet måtte skyde for at få ham standset

Udgivet:15. september 2022, 09.02

Læsetid:1 minut

Morten Hallstrøm
Journalist| mha@midtjyllandsavis.dk

KJELLERUP En 31-årig mand fra Skjern skal fremstilles i grundlovsforhør i retten i Viborg for blandt andet biltyveri af en Mercedes fra en bilforhandler i Viborg.

Efter biltyveriet torsdag fortsatte tyven mod Kjellerup-området med ni politibiler efter sig. Han blev jagtet gennem Kjellerup, Thorning, Karup og Vinderslev-området, og herefter gik turen videre til nord for Viborg, hvor politiet indstillede jagten, da man skønnede det var for farligt at fortsætte.

Læs også på ditkjellerup.dk
Tyv skiftede fra Mercedes til traktor Tyv skiftede fra Mercedes til traktor
Læs også på ditkjellerup.dk:
Tyv skiftede fra Mercedes til traktor

Senere viste det sig, at tyven var fortsat mod Løgstrup, hvor han på en landbrugsgård udskiftede Mercedesen med en rød traktor.

Traktoren er siden kommet tilbage til rette ejermand, men tyven har været efterlyst - lige indtil i nat ved to-tiden.

Her var den formodede tyv på spil igen.

Thomas Hald fra Midt- og Vestjyllands Politi i Viborg fortæller, at den 31-årige blev anholdt efter endnu en eftersættelse ved Skarrild i Vestjylland. Han kørte i en stjålet bil.

Læs også på ditkjellerup.dk
<span>Hørte du sirenerne her til morgen i Kjellerup:</span> 9 politibiler i farlig jagt på biltyv <span>Hørte du sirenerne her til morgen i Kjellerup:</span> 9 politibiler i farlig jagt på biltyv
Læs også på ditkjellerup.dk:
Hørte du sirenerne her til morgen i Kjellerup: 9 politibiler i farlig jagt på biltyv

Under anholdelsen i Skarrild i nat afgav politiet skud mod dækkene på den bil, som den nu anholdte forsøgte at stikke af i.

Politiet mistænker den 31-årige for også at have stjålet flere andre køretøjer. Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Viborg i dag, torsdag, kl. 13.00. Da han lige nu er indlagt, vil han blive fremstillet in absentia.

Mere interessant læsning

Mest læste

112

Se flere

Mest læste på Midtjyllands Avis

Af samme forfatter

Se flere

Seneste nyt

Se flere