Med jord skal land bygges

Med overskud, formue, skattenedsættelser og stigende befolkningstal var missionen fuldført i den dengang nye Them Kommune. Men borgerne kvitterede ikke for succesen

4. april 2020, 09.06

Them Kommune var med fra start, da naturgassen blev rullet ud. Preben Baltzer, Midtjyllands Avis, fangede begivenheden, da Them i 1986 blev årets Naturgas-kommune. Som bevis på det tændes her gas-gadelampen foran Them Rådhus. Mysteriet er nu, hvor lampen blev af, da Rema 1000 overtog rådhusgrunden og forrige år jævnede rådhuset med jorden?

Them Kommune havde i 2007 godt 7000 indbyggere med sig ind i den nye Silkeborg Storkommune. Mere end dobbelt så mange, som skrækscenariet forudsagde, når modstanderne i 1970 søgte at tale de to sognekommuner fra deres håbløse forehavende.

Den spåede udvikling ændrede byrådet i Them gennem en konsekvent, offensiv by- og erhvervsudvikling. Det var her, byrådet målte den investerede kapital i direkte befolkningsvækst, nye arbejdspladser og større skatteindtægter til at finansiere en fortsat fremdrift.

Det nye byråds første handling var netop en jordhandel, men i Virklund. Them havde - før Virklund blev Silkeborgs - besluttet at overtage banearealet efter den nedlagte Bryrup-Silkeborg bane. Her skulle byens nye sportsplads placeres. Them Byråd gjorde arbejdet færdigt på sin første officielle arbejdsdag den 6. april 1970. Silkeborg Kommune betalte dog jernbaneboets krævede 15.000 kr. for jordlodden.

Ellers var det på hjemmebane. Opkøb, byggemodning, udstykning med hovedvægten lagt på Them, Salten og Bryrup. Kommunens mindre byer kom i spil i det omfang, landets nye restriktive miljøregler gav mulighed for det i det åbne land.

Den udarbejdede dispositionsplan gav Them rollen som centerby. Byens centralt placerede landbrug, Lindegården, blev opkøbt for 335.000 kr. og gav i centerområdet plads til kommunens nye rådhus. Formedelst 2 mio. kr. opført og indviet i 1972. Det gamle rådhus på Silkeborgvej blev omdannet til bibliotek.

Boligkvarterer blomstrede frem. I Them blev landbruget Toftebjerg opkøbt til en kvadratmeterpris på 5 kr.

Jens Bæk Gård i Bryrup gav plads til 75 nye grunde, som flyttede byen med op over bakken.

I Salten blev 11 ha overtaget for 370.000 kr.

Erhvervsarealerne blev hurtigt udvidet i Knudlund, og i Bryrup tog byens erhvervskvarter navn efter den største indflytter, Globe Køleindustri, der indrettede sig i 1970 på 6400 kvm. Bare tre år senere kunne Globevænget melde udsolgt.

Hos Arbejdsformidlingen for Århus Amt opgjorde man i august 1972 ledigheden i Them kommune til 1,5 procent. Resten af landet 1,8 procent.

Nye sportsfaciliteter

Det første år erhvervede kommunen også 15,5 ha (a 2,10 kr. pr. kvm) ved Frisholm til nyt sportsområde med sportshal, der blev udtænkt som hele kommunens hal. Derfor fik otte foreninger fra nord til syd sæde i bestyrelsen for den selvejende institution.

Det løste ikke behovet fuldstændigt. Hjøllund fik kommunegaranti på 175.000 kr. og byggede til byens ungdoms- og forsamlingshus. Og i Bryrup fandt gymnastikinspektionens fagkonsulent det »uforståeligt, at myndighederne ikke på nuværende tidspunkt har planlagt det næste indendørs idrætslokale, der bør være en idrætshal«. Konsulenten fremhævede, at skolen i 1975 vil have ca. 25 klasser.

»Et minimum må være en gymnastiksal med plads op til 48 elever«.

Det tog byrådet efterfølgende til efterretning og videresendte indberetningen til »Den selvejende institution for en idrætshal i Them«.

Nye udendørs sportsanlæg i både Frisholm og Bryrup blev lagt i støbeskeen.

Spildevand og renovation

Til velfærdssamfundets nye pligtopgaver hørte håndtering af affald og spildevand.

Renovationsordningen blev igangsat umiddelbart. I 1972 ville Ministeriet for Forureningsbekæmpelse dog have en forklaring på, hvorfor »kommunen ikke er klar med det biologiske renseanlæg i Them, som skulle have stået klar 1970/71«.

Byrådet undskyldte sig med, som sandt var, at Vinding-Bryrup-Vrads ved sammenlægningen var så langt fremme med et biologisk renseanlæg i Bryrup, at »det ikke var økonomisk forsvarligt for en ny kommune at binde an med to sådanne projekter på samme tid«.

Anlægget i Bryrup kostede 1 mio. kr., og byrådet fortalte ministeriet, at »skitseprojektering af et tilsvarende renseanlæg i Them nu er igangsat«.

Uro i byrådet

Midtvejs i byrådets første periode skabte det nogen uro, da Knud Pedersen og Jørgen Vind, begge Bryrup, på samme tid i foråret ’72 valgte at udtræde af byrådet »grundet manglende tid«. De blev erstattet af henholdsvis Agnete Herskind, Them, og Jens Jensen, Bryrup.

Arbejdsmængden i byrådsarbejdets første periode var også betydelig. Gennem 70’erne behandlede Them Byråd årligt 420 sager som gennemsnit. Det første byrådsår, 1970-71, var sagsmængden dog 50 procent højere med 631 sager til byrådsbehandling.

Tal for kommunen

Storkommunen slap vellykket gennem sin debut, selv om de nationale og internationale konjunkturer øvede modstand.

Energikrisen i vinteren 1972-73 fik samfundet til at skrue helt ned. Aftenmøder i offentlige lokaler skulle holdes i dagslys for at spare el og varme. Gadelys blev slukket. Søndagene var bilfrie. Og hjemme fyrede man i brændeovne med sammenrullede aviser stoppet i brugte mælkekartoner.

Og da olien flød igen, gjorde nationaløkonomien det tilsvarende, så et offentligt investerings- og ansættelsesstop søgte at dæmpe udgifterne.

Trods forhindringer trivedes den lille kommune økonomisk fint. Them Kommunes aktiviteter viste for 1971-72 et overskud på 1,8 mio. kr., en balance på 9,5 mio. kr. og en formue på 9,15 mio. kr.

Byrådet nedsatte skatteprocenten til 12,9 procent for skatteåret 1972.

Og alligevel blev der fortsat investeret hårdt. I 1973 byggede kommunen kommunalt for 6,5 mio. kr. Næsten 13 mio. kr. blev investeret i jordkøb og byggemodning. På den sidste post var de 11,2 mio. kr. allerede retur i kassen - og et modsvarende antal nye huse opført af tilflyttende familier.

Et overraskende valg

Med de præstationer og en kommunal budgetramme, der med 12,9 mio. kr. var næsten dobbelt så stor som ved kommunens start, skulle man tro, der ville blive råbt »ekstra nummer«, da byrådet skulle bedømmes for sin indsats ved forårsvalget i 1974.

Men næh nej! Valgdeltagelsen blev historisk lav. Sølle 70 procent. Måske - igen - fordi antallet af opstillede lister var rystende lavt, blot 3. Og antallet af kandidater tilsvarende reduceret til kun 23.

Kan tænkes, man fandt det nærmest givet på forhånd, hvem der ville blive valgt - om man stemte eller ej?

Og valget? Det gav plads til fire nye som afløsere for Kaj Bech Christensen, Jens Jensen og Karen Brønd, mens Agnete Herskind ikke genopstillede. Dermed var også kvindernes rolle udspillet i Them Byråd - for de (skulle det vise sig) næste otte år!

Arven fra syd

Næsten 37 år var Them sin egen storkommune. I 2007 videregav kommunen en tocifret millionformue og sit areal, de 210,4 kvadratkilometer, som i store træk modsvarer en fjerdedel af den nye Silkeborg Kommune.

I den periode kunne skiftende byråd, fem borgmestre og kommunaldirektør Gustav Kristiansen som gennemgående figur se tilbage på en kommunalpolitisk proces, der skabte muligheder i udfordringerne og en nettotilvækst på 78 personer gennemsnitligt for hvert af årene 1970 til 2006.

Og hvordan er det så gået siden? Se, det er jo en anden historie!

Artiklerne om Them Kommunes fødsel for 50 år siden er skrevet af Jens Bloch fra Bryrup, der var lokalredaktør for Midtjyllands Avis i Them Kommune fra 1977-82 og har boet i området lige siden. For ham er jubilæet historien om viljen til at ville - trods alle advarsler! For 37 år som sin egen storkommune skabte en god byudvikling, konstaterer skribenten.
210,4 kvadratkilometer danmarkshistorie

Med kommunalreformen, der pr. 1. april 1970 reducerede antallet af danske kommuner fra 1098 til 277, blev Them skabt som sin egen storkommune. En arealmæssigt passende betegnelse med sine 210,4 kvadratkilometer, som i dag udgør en fjerdedel af Silkeborg Kommune. Med dengang bare 4500 indbyggere var det de færreste, som gav den nye kommune en chance, men humlebien viste sig i den grad at være flyvende. Jens Bloch fra Bryrup skriver i anledning af 50-året for kommunalreformen om, hvordan Them Kommune blev til. Dette er fjerde og sidste afsnit. De tre øvrige blev bragt onsdag, torsdag og fredag.