Voldsom gasflaskebrand ved trafikeret kryds i Silkeborg

Dramatisk gasflaskebrand i kommunens trailer ved trafikeret kryds i Silkeborg

19. februar 2021, 09.35

Det var afgørende for Midtjysk Brand og Redning at få slukket ilden og få nedkølet gasflasker så hurtigt som muligt for at undgå en gaseksplosion. Foto: Peter Erfurt

SILKEBORG Fredag klokken 07.21 gik der ild i en kommunal trailer, der stod ved krydset mellem Nylandsvej og Nordre Ringvej. Traileren bliver brugt til asfaltarbejde.

- Da vi ankom, var der kraftig brand i tre gasflasker i traileren. Vi påbegyndte straks at slukke branden, fordi der var en overhængende risiko for, at gasflaskerne kunne eksplodere. Med hjælp fra politiet fik vi også afspærret krydset, siger indsatsleder ved Midtjysk Brand og Redning Andreas S. Jørgensen

Se privatvideoen:

Den hurtige indsats betød, at brandfolkene fik slukket branden og afværget en eksplosion. Ved otte-tiden blev det afspærrede kryds genåbnet og den udbrændte trailer er også blevet fjernet. Ifølge indsatsleder Andreas S. Jørgensen var trafikken normal igen, da Midtjysk Brand & Redning kørte fra stedet og havde genåbnet krydset.

Se videoen, hvor brandvæsenet slukker branden:

Video af Peter Erfurt

Brandårsagen kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Den udbrændte trailer er kørt væk fra stedet. Foto: Peter Erfurt