Erfaren tømrermester: Jeg har det bedst nede på bagerste række

Simon Kjær Jensen

Journalist| skj@midtjyllandsavis.dk

Jakob Stigsen Andersen

Fotograf| stigsen@midtjyllandsavis.dk

»Enten gør du det, og ellers gør du det ikke!«

Henrik Sørensens kone var ved at være lidt træt af, at husbonden ikke kunne beslutte sig. Mange gange havde han talt om det. Selvstændig eller ej?

Han havde jo et godt job, en god løn og en sikker havn at lægge til kaj i.

- At starte selv var mere usikkert, husker Henrik Sørensen, som alligevel fik taget sig mod til at springe ud som selvstændig tømrer. Han startede 1. maj 2003.

- Og det har jeg ikke fortrudt. Eller ... Jo, det har jeg da sommetider - der er jo gode dage og dårlige dage, uanset hvad man laver.

I dag - næsten 20 år senere - har han fortsat sit firma, Fårvang Tømrerfirma. Med værksted og lager på hjemmeadressen i Fårvang samt en lille håndfuld folk. Og selvom han bogstaveligt talt ikke skilter med noget, har han over de 20 år bygget en sund forretning, der i 2021 gav ham en gazelle-pris og en placering blandt toppen af landets mest voksende virksomheder. Det til trods for, at vækst egentligt ikke er noget, han higer efter.

- Har jeg fået min løn, og er der lidt i overskud, er det fint for mig. Jeg gør ikke noget for, at det bliver mere til næste år, siger den erfarne tømrermester.

De spæde skridt

Som ung fik Henrik Sørensen valget mellem handelsskolen eller en lærerplads. Og handelsskolen skulle det i hvert fald ikke være, siger han.

Han kom i lære hos daværende Thorsø Tømrer og Maskinsnedkeri, hvorfra han blev udlært i 1985. Dernæst arbejdede han som lønmodtager som både chauffør, tømrer og værkfører.

Indtil 2003. 1. maj havde han første arbejdsdag som selvstændig tømrer. Han havde fået en god, stor opgave hos nogle bekendte at starte på. En hel overetage skulle ordnes - rundt regnet seks ugers arbejde for en enkelt mand.

- Jeg havde det meste værktøj selv, men jeg skulle lige købe en bil og starte et selskab. Og så var jeg sådan set i gang, siger Henrik Sørensen.

Han fik postvæsenet til at dele A5-ark ud i lokale postkasser for at reklamere for sin virksomhed, men hovedvejen til arbejde var det netværk, han gennem mange år havde opbygget i lokalsamfundet. Han var med til at arrangere Fåremarkedet i Fårvang og medlem af teltforeningen

- Og når man er med til at hjælpe med sådan nogle ting, kommer man til at kende flere, siger Henrik Sørensen, der af disse veje skaffede de fornødne opgaver.

Den ældste søn kom ind som lærling allerede i sommeren 2003, og i marts 2004 fik han sin første svend på lønningslisten. Nogle måneder senere kom endnu en til.

Stormen kom

Landvindingen for det lille tømrerfirma fra Fårvang kom dog først for alvor i 2005. Nærmere bestemt den 8. januar, hvor »Januarstormen« raserede over Danmark, dræbte fire personer og skabte materielle skader for flere milliarder kroner.

En tragisk hændelse. Men også en hændelse, der på bagkant gav tonsvis af arbejde for håndværkere landet over. Herunder Fårvang Tømrerfirma, som i perioden voksede til at have seks-syv svende.

Nogle fede år fulgte, og igen i årene op mod finanskrisen steg efterspørgslen betragteligt. På et tidspunkt var Henrik Sørensen helt oppe på 10 mand.

- Men så kom krisen, og det gik lodret ned. Det kneb sgu lidt, fordi jeg havde været ude og købe biler, værktøj og så videre til mine folk. Det er jo ikke bare at hyre folk - der skal også biler, værktøj, arbejdstøj og så videre til, siger Henrik Sørensen.

- Jeg havde tre lærlinge, men stod lige pludselig og måtte af med alle mine svende, fordi der ikke var noget at lave, tilføjer mesteren, som derudover måtte sælge biler og lignende for at tilpasse forretningen.

I foråret 2011 begyndte tingene så småt at lysne igen. Et par gode år kom, før pilen i 2016 igen pegede ned. Det går op og ned, som Henrik Sørensen selv siger.

Holder sig på jorden

Men i de senere år er det gået mest op. Så meget, at Henrik Sørensen har fået både Børsen-diplom på væggen og en gazelle-statuette på det lille kontor i Fårvang.

Han tager hæderen ned et lille skævt smil, et par arme over kors og en position tilbagelænet i stolen, når han bliver forholdt den.

- Jeg har det bedst nede på bagerste række. Jeg kan godt lide, folk siger, vi er dygtige, eller skriver noget pænt, men det er ikke sådan, jeg render rundt med brystet fremme oppe i byen. Nej, det bryder jeg mig ikke om, siger Henrik Sørensen, som ikke har planer om at lægge budgetter eller vækstplaner for fremtiden.

- Jeg er da glad for, at jeg har fået den. Og stolt. Men det er ikke noget, jeg gør noget for at kunne få igen næste år, siger han.

Det afslappede forhold til Gazelle-prisen og vækst hænger også sammen med, at man som selvstændig tømrer må tage det hele lidt roligt, siger han. Både når det går godt, og når det går mindre godt - for tiderne skifter, og det gør mængden af opgaver også. Det er nærmest en naturkraft.

Erfaringen fra op- og nedturene har lært ham hverken at gå helt i skyerne eller helt i kulkælderen. Det kan simpelthen ikke betale sig.

- Der kan være ting, som er trælse - det kunne være en bestemt opgave eller vejret. Man tænker, man bare vil sælge hele firmaet. Men så går der to dage, og så får man en ordre ind, og så går det pludselig godt igen. Da jeg startede, tænkte jeg virkelig meget over, om jeg havde råd til at gå ud og købe den der geringssav til 2000 kroner.

- Går jeg på røven, hvis jeg gør det? Men sådan tænker jeg ikke nu. Man får noget erfaring i at vide, at det kører op og ned.