Fik åndenød efter stripshow

Udgivet:13. september 2016, 10.11

Læsetid:1 minut

RY/ØSTBIRK En ambulance blev tilkaldt, da en 21-årig mand fra Ry lørdag aften fik åndenød efter et stripshow ved et svendegilde i Østbirk.

Ifølge Horsens Folkeblad har den 21-årige forklaret politiet, at han fik problemer med vejrtrækningen efter at stripperen, som en del af sit show, spændte et bælte rundt om halsen på ham. Det skulle have bevirket, at han senere begyndte at hyperventilere.

Ifølge politiet er der dog ingen grund til at tro, at de to ting hænger sammen, og der bliver derfor ikke gjort mere ved sagen fra politiets side. Ambulancen tilså den 21-årige, som dog ikke fejlede noget alvorligt.