Midtjyske Meninger: Kollektivet vol. 2

17. januar 2020, 13.05

Foto: Martin Ballund

De er her endnu. Der er lige om lidt gået et halvt år, hvor søn, svigerdatter og lille August har boet under samme tag som os. En praktisk foranstaltning, mens de unge får deres nye hus renoveret, en udfordring i dagligdagen og en oplevelse, der ikke kommer igen!

Vi gamle fik os aldrig taget sammen til at overgive os til 1970`ernes løsslupne og vilde liv i kollektivernes blomstringstid. Det råder vi så bod på nu. Selvfølgelig med forventningsafstemninger, ugeskema og fordeling af opgaver. Hvem er hjemme og hvornår? Hvilke møder og opgaver står der på ugeplanen, der selvfølgelig hænger på køleskabet. Et fint skema med mange felter. August skal til frisør tirsdag, hans far har et møde for Arla i Kruså torsdag, og samme dag skal hans mor møde på arbejde kl. 13. Os gamle? Joh, onsdag og torsdag skal farfar spille golf, men det kan da naturligvis laves om, som nu f.eks. i denne uge, hvor andre børnebørn skal passes i Vedbæk.

Der er gået et godt stykke tid, siden Maos Lyst så dagens lys. Det var vel i daværende statsminister Anker Jørgensens storhedsperiode, hvor alt skulle deles med alle, om det så var brune bønner, batikfarvede undertrøjer eller sundhedssandaler.

Kollektiver eksisterer stadig. Ikke kun vores projekt i Virklund, men også andre former: Oldekolle-bevægelsen har godt fat andre steder i Silkeborg og klarer sig på bedste vis. Man hjælper og aflaster hinanden, og i fællesskabets navn er det ikke nødvendigt at føle sig alene. Alt sammen godt nok og måske en idé for alle de nybyggere, der flytter til Silkeborg og omegn?

Her tænker jeg på de mange børnefamilier, der vælger at slå sig ned i de nye kvarterer, der skyder op rundt i kommunen. Vel er vi ikke i `70erne. De brune bønner og undertrøjerne kan blive på ens egen matrikel, men tanken om fastlagt samvær til fællesspisning, rundbold eller en skovtur er vel ikke så uoverkommelig en gang i mellem?

Men hvordan er det så gået i det forgangne halve år? Vi kan jo starte i køkkenet: August og i særdeleshed hans mad fik tildelt én hylde. - Nu har kogte auberginer i tern, yoghurt rørt op med havregryn mm. sneget sig ind alle vegne.

I fællesstuen ser der anderledes ud. Helt anderledes. Vindueskarmen, der er i hele stuens længde og ca. 40 cm over gulvhøjde, er ryddet. Totalt. De smukke lysestager, figurerne fra Bing & Grøndahl, arrangementet med de små vaser i forskellig form. Alt har måttet vige pladsen for et plydsegern, legobiler og diverse plastikdyr. Så er der spisebordet: I et halvt år har vi måttet se på den samme voksdug med kronhjorte og sommerfugle. Og vi spiser kl. 17.30. Sharp. Det er alt sammen helt fint. Især når vi gamle senere kan trække os tilbage med et par ostemadder til teen og tage det med ovenpå. I ro og fred. Uden voksdug!

Erik har et brætspil. Sigurds Danmarkshistorie hedder det. Det kan vi godt lide at spille sammen med ham. Der er chancekort. Lige et par smagsprøver: »Det er blevet 1970, og folk vil bo i kollektiv. Alle andre spillere skal rykke hen på det felt, hvor du står.« Eller et andet: »Nu gider du ikke det kedelige liv mere og rykker til Thylejren for at spille guitar«. Hvis beboerne på plejecentret i Hammel endnu ikke har fået anskaffet sig brætspil, som der blev efterspurgt i tirsdagens MJA, kan vi varmt anbefale dette spil! Jeg rykker lige straks de tre felter hjem!