Glæde i Galten-firma: Undtaget fra restriktioner

17. januar 2021, 19.03

Mange rygeres nytårsforsæt er at blive røgfri og Smoke-It hjælper med at opfylde ønsket. Jens Andersen, glæder sig derfor over, at hans butikker undtagelsesvis får lov til at holde åbent under coronanedlukningen.

GALTEN Butikslukningerne i hele landet har ifølge indehaveren af den Galten-baserede e-cigaretforhandler Smoke-it skabt panik og forvirring blandt de danske e-cigaretrygere. Bekymringen er blandt andet gået på, at de mange tidligere rygere, for hvem e-cigaretter har banet vejen til at kvitte tobakken, ikke havde andre muligheder end at vende tilbage til cigaretterne, hvis Smoke-It’s butikker, var nødt til at holde lukket.

- De fleste af vores kunder er eks-rygere, der ofte har røget i 20-30 år eller endnu længere, før de stoppede med at ryge. Hvis vores butikker lukkede på ubestemt tid, kunne man godt forestille sig, at flere af dem ville begynde at ryge igen, fordi de ikke har andre muligheder end at gå i de dagligvarebutikker, og som udelukkende sælger tobak og ikke e-cigaretter. Det ville være en katastrofe, siger Smoke- It direktør, Jens Andersen.

Ifølge ham handler en stor del af kunderne aldrig på nettet. De foretrækker virksomhedens fysiske butikker.

- Med den særlige tilladelse til at holde åbent, kan vi heldigvis stadig holde åbent, siger han. bes