Hør om de giftige urter i klosterhaven

30. juni 2020, 15.04

ØM I morgen onsdag inviterer Øm Kloster Museum børn og voksne på rundvisning i klosterhaven. Her skal det handle om giftige planter og hvordan munkene brugte dem. Ovenpå den fortælletur får børnene chance for at lave personlige amuletter af urter med særlige egenskaber - dog ikke nogle af de giftige. Arrangementet et velegnet for børn mellem 7-12 år og gratis for børn, mens voksne betaler entré til museet.