Lune Larsen på lærred

4. oktober 2019, 14.58

Maleren Anne Lyhne udstiller her i oktober en række nye malerier af national-skjalden Kim Larsen.

HAMMEL Musikeren Kim Larsen, som døde sidste efterår, har en stor plads i de fleste danskeres hjerte - og det gælder ikke kun hans fantastiske bagkatalog af ørehængere.

Kunstneren Anne Lyhne, der er bosat med sin familie i Bulgarien, har taget fat i nationalskjalden som motiv på en serie af malerier, der skildrer »Lune Larsen« i forskellige aldre og situationer gennem livet. På Hammel Bibliotek kan man hele oktober se en lille udstilling af Anne Lyhnes malerier.

Udstillingen lægger på den måde op til en foredragsaften i InSide med forfatteren Jens Andersen 29. oktober hvor han fortæller om tilblivelsen afhans Kim Larsen biografi »Mine Unge år«.