Coronastatus: Det går den forkerte vej i Silkeborg

29. september 2020, 14.09

Foto: Jakob Stigsen Andersen

SILKEBORG Fra mandag til tirsdag er yderligere otte blevet konstateret smittet med coronavirus i Silkeborg Kommune. Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut (SS). I løbet af de seneste syv dage er 39 konstateret smittede i Silkeborg. Der er tale om en stigning i forhold til i går på seks. Silkeborg er dermed stadig klart over bekymringsgrænsen, der er 20 smittede pr. 100.000 indbyggere over de seneste syv dage. I Silkeborg er det tal nu 42, og nærmer sig dermed tallene fra midt i august, hvor coronasmitten foreløbig toppede i Silkeborg.

I Skanderborg har der været 25 tilfælde den senste uge, mens tallet for Favrskov er seks.

Antallet af smittede i Aarhus fortsætter med at stige. Her har der været 382 smittetilfælde i løbet af den seneste uge. Kommunen med flest smittede pr. indbygger Rødovre, som bliver efterfulgt af Solrød og Brøndby.

På landsplan er der 392 nye smittetilfælde med corona. Det er laveste antal i 13 dage. Antal indlagte falder med tre til 107.