Fra Ikast-Brande til Odense Kommune

Udgivet:30. juni 2022, 10.45

Læsetid:Under 1 minut

- Jeg ser frem til at komme i gang. Bedre sundhed er en af de vigtigste dagsordner i de kommende år, siger Karen Heebøll om sit nye job.

JOBNYT: Et enigt byråd i Odense har netop besluttet at ansætte 54-årige Karen Heebøll som ny direktør for Sundhedsforvaltningen i Odense Kommune.

Karen Heebøll kommer fra en stilling som På Tværs-direktør i Ikast-Brande Kommune, hvor hun har været ansvarlig for områderne sundhed, ældre, psykiatri, handicap, arbejdsmarked og borgerservice. Derudover har hun siden 2020 været bestyrelsesformand for Den Sociale Udviklingsfond og siden 2008 direktør i forskellige virksomheder og organisationer. Karen Heebøll er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet, hun er gift og har tre børn.

Indlæser debat