Ry

Kom til keramik og bålhygge i Torvehallen

LerKalaset, butik Chola og Udeunger indbyder til stemningsfuld weekend for alle aldre i Torvehallen i Ry

Udgivet:05. december 2022, 10.31

Læsetid:1 minut

2 måneder siden

RY Hånddrejede keramikkopper, udskårne lysholdere, modellerede vaser - keramik med personlighed og kant - er nogle af de ting, man kan finde på Torvehallens julemarked i weekenden den 17.-18. december.

Det er otte medlemmer fra keramikværkstedet LerKalaset, der tager springet fra værkstedet ud i decemberhyggen, og Marie Fuglsbjerg Zand, som ejer og driver LerKalaset, fortæller, at det har været spændende at følge med i udviklingen af de 30 medlemmer på værkstedet det seneste halvandet år.

- Selvom vi arbejder under samme tag og lader os inspirere af hinanden, er det påfaldende, hvor forskellige retninger det tager for os, siger hun.

Prøv det selv

På keramikmarkedet vil der begge dage være workshops for alle aldre.

Her kan man dekorere sin egen keramiske julestjerne i stentøjsler, som bliver brændt, så den kan nå at komme på træet.

- Det at arbejde med ler sammen giver bare et helt særligt nærvær, hvor vi side om side er fælles om det at skabe.

- Ler som materiale kan nemlig noget unikt, fordi det rækker ud til alle niveauer og aldre, siger Marie Fuglsbjerg Zand.

Udover LerKalasets keramikmarked vil også Udeunger sørge for hyggelige dage - med bål, snitning og pandekagestegning, ligesom Max og hans nisseband spiller julemusik.

Indlæser debat