Byt pas med fejl nu

Udgivet:25. maj 2021, 09.50

Læsetid:1 minut

2 år siden

VIBORG I efteråret 2020 blev det besluttet, at 208.000 borgere i Danmark, som på grund af en it-fejl, har et pas med fejl i fingeraftrykket, kan få det gratis ombyttet.

I Viborg Kommune er cirka 17.000 borgere berørt af fejlen og har fået besked om, at de kan ombytte deres pas. Indtil videre har ca. 5.000 borgere benyttet sig af det tilbud.

Nu opfordrer Viborg Kommunes Borgerservice til, at de resterende borgere bestiller tid til ombytning hurtigst muligt, hvis de gerne vil nå at ombytte deres pas før ferien og genåbning af grænserne.

Afdelingsleder i Borgerservice, Mette Camilla H. Bech-Møller, kommer derfor med denne opfordring:

- Vi har lige nu mange ledige tider til pasombytning i Borgerservice, så jeg vil opfordre borgere, der har fået brev fra os, til at få booke en tid hurtigst muligt. Ellers kan det blive vanskeligt for os at nå alle ombytninger op til sommerferien, eller når grænserne åbnes igen.