25 år efter Dianas død: Historien om briternes elskede prinsesse skrives stadig

25 år efter at prinsesse Diana mistede livet i en ulykke i Paris, er hun stadig elsket af de briter, der betragtede hende som det menneskelige indslag i et følelsesforladt kongehus. Alligevel er der efterhånden blevet plads til flere nuancer i billedet af "Folkets prinsesse". Forfatteren Lone Theils er aktuel med en ny biografi om Diana

Udgivet:26. august 2022, 18.14

Læsetid:13 minutter

Den 31. august er det 25 år siden, at prinsesse Diana døde i en bilulykke, men mindet om hende er stadigt levende, som det ses her fra en mindevæg tilbage i 2017. Foto: John Stillwell/PA Images/Ritzau Scanpix

Af Benedikte Ballund
redaktion@m-jylland.dk

6 måneder siden

Det vil være synd at sige, at der har været stille omkring det britiske kongehus i de seneste par år. For nu bare at tage det værste: anklagerne om, at prins Andrew ikke bare dyrkede venskabet med den pædofili-anklagede rigmand Jeffrey Epstein, men også var sammen med en af de unge piger, som Epstein udnyttede seksuelt. Og en ellers klassisk hurra-historie for et kongehus – ung forelskelse, ægteskab og dejlige børn - er endt med splittelse, afsked og påstande om racisme i tilfældet Harry og Megan. Så måske vil nogle i det britiske kongehus i de kommende uger tænke lidt ekstra over, at det den 31. august er 25 år siden, at prinsesse Diana døde, og spekulere på, om man kan risikere noget, der i samme grad ryster Buckinghams mure, som den nyhed og håndteringen af den gjorde dengang.

En af dem, der oplevede reaktionerne på tæt hold, er Lone Theils, der er aktuel med sit bud på prinsessens historie, bogen "Diana". Den 31. august var hun netop landet i London for at passe sit arbejde som korrespondent oven på en ferie, og for hende blev Dianas død både en af de største historier, hun kom til at dække, og en af dem, der berørte hende mest følelsesmæssigt.

- Der skete et skift i briterne. Jeg havde aldrig set det før, bortset fra i forbindelse med fodboldkampe. De tog det så hårdt og sørgede så åbenlyst. Det kunne jeg ikke undgå at lade mig påvirke af, for indtil da havde jeg kun kendt dem som et tilknappet, yderst høfligt og meget reserveret folkefærd, fortæller Lone Theils, der efter et par hektiske arbejdsdage havde en halv fridag og gik ned for at købe ind i sit lokale supermarked.

- Ved siden af det lå der en kirke, hvor man kunne gå ind og skrive i en kondolencebog, så det gjorde jeg, og dér ramte det mig virkelig følelsesmæssigt. Måske var det også en emotionel udmattelse. Jeg havde taget imod så mange menneskers sorg, når jeg talte med dem. Folk var virkelig fortvivlede.

En hyperpersonlighed

"Eventyret. Tragedien. Myten" lyder undertitlen på Theils bog. Eventyret er selvfølgelig at få prinsen på slottet. Hvad tragedien er, behøver vist ingen forklaring. Men hvad er myten om prinsesse Diana blandt briterne i 2022?

- Det er stadig, at hun var den menneskelige kongelige i en familie, som var bundet af protokol og ikke brugte følelserne på arbejdet. Især dronningen er opdraget i en tid, hvor man satte pligt før noget som helst personligt, også sin egen familie. Diana var skruet sammen på en anden måde og kom også fra en anden opdragelse. For briterne var hun den med det glødende hjerte, som man kunne relatere sig til. Og det er stadig den arv, hun har, siger Lone Theils.

Det er også i identifikationen, man finder en stor del af forklaringen på, hvorfor Diana fik og stadig har så stor en plads i mange mennesker.

- Hun var nærværende, hun rørte ved folk. Folk følte, at de kendte hende personligt. Superstjerne er næsten for lille et ord. Hun var en hyperpersonlighed og på det tidspunkt verdens mest fotograferede kvinde, så hun nåede ud til rigtigt mange mennesker og berørte dem. Og så var hun ikke perfekt. Hun gjorde også dumme ting, kom på kant med kongefamilien og så videre, og det kunne folk spejle sig i og identificere sig med.

Artiklen fortsætter under boksen ...

Evnen til at være nærværende ligger også til grund for et af de mere langvarige udtryk, hun har sat, mener Lone Theils, og det er hendes velgørende indsats.

- Det, hun gjorde dengang, havde en varende betydning, og det tror jeg ikke, man kan sige om mange. 25 år efter betyder det stadig noget, for det kom til at ændre, hvordan vi så på AIDS-patienter, på spedalske, på landminer.

- Hun havde en evne til at se dem, som var blevet udstødt og som folk ikke ville se. Dengang troede man jo, at man kunne få AIDS af at trykke hånd. Der var en stor angst, og når hun gav AIDS-ramte et knus, sagde det mere end tusind ord.

Et tvetydigt forhold til pressen

Da ulykken, som dræbte Diana og hendes ledsager Dodi Al-Fayed, fandt sted i den parisiske tunnel, var Diana blevet endeligt skilt fra Charles året før. Det skete som en direkte konsekvens af et meget omtalt interview, som hun gav til BBC-journalisten Martin Bashir i slutningen af 1995. Her kom hun blandt andet med de berømte ord om, at "vi var tre i ægteskabet, så det blev lidt overfyldt" med henvisning til Camilla Parker Bowles og stillede spørgsmålstegn ved Charles’ evner som konge. Det var også her, hun talte åbent om selv at være utro, at have en fødselsdepression og om selvskade og bulimi.

Interviewet viser, at historien om Diana stadig skrives: For et par år siden blev det afsløret, at Martin Bashir havde overtalt hende til interviewet ved hjælp af falske kontoudtog, der fik det til at se ud, som om folk tæt på hende var blevet betalt for at fortælle om hende. Derfor gennemførte hun det trods advarsler fra nære venner.

- Det er et interview, der virkelig var båret af hævnlyst. Der ser man en af hendes mindre pæne sider, og hun kom til at fortryde det bitterligt. Det er nok et eksempel på, at hun ikke altid gjorde det rigtige, konstaterer Lone Theils om interviewet, som Diana gennemførte uden så meget som at nævne det for sin pressesekretær.

Prinsesse Diana

Født Diana Frances Spencer i 1961, datter af den 8. jarl af Spencer. I 1977 mødte hun kronprins Charles, der på det tidspunkt var kæreste med hendes søster. I 1980, hvor hun arbejdede i en børnehave, mødtes de igen, og i 1981 blev de forlovet og siden gift. Året efter kom den første søn, William, og i 1984 lillebror Harry.

I 1992 udkom Andrew Mortons bog "Diana – den sande historie", som hun uofficielt medvirkede til at skrive. Samme år blev hun og Charles separeret. I 1996 blev separationen til skilsmisse. Den 31. august 1997 omkom hun i Paris sammen med sin kæreste Dodi Al-Fayed, efter at bilen, ført af en alkoholpåvirket chauffør, forulykkede i en tunnel i forbindelse med en flugt fra paparazzier.

Interviewet er også et eksempel på, at Diana var fuldt bevidst om, at medierne kunne bruges og ikke bare brugte hende, selvom paparazzierne var nådesløse i deres forfølgelse. I Theils’ bog er ingen af fotografierne taget af paparazzier, og det er en bevidst beslutning, men den krævede alligevel lidt overvejelse.

- Det gjorde lidt ondt at give afkald på nogle af de billeder, for de er med til at fortælle historien, siger hun og nævner et foto, hvor Diana sidder helt alene ude på spidsen af Dodi Al-Fayeds yacht.

- Det er taget af paparazzier, men det var ikke sort/hvidt. Nogle gange samarbejdede hun med dem. I forbindelse med billederne fra yachten har fotografer også fortalt, at hun gik ind og skiftede tøj, da hun opdagede, hun blev fotograferet. I det ligger der måske en implicit tilladelse til at tage billeder, men jeg synes, at vi har truffet den rigtige beslutning.

Stadig en bitter pille

I tiden omkring Dianas død og årene lige efter, kunne man næsten tale om en slags uofficiel helgenkåring. Men tiden går. I bogen fortæller Lone Theils, hvordan det tog adskillige år, før et britisk modeblad turde skrive, at Dianas omfangsrige brudekjole med rekordlangt slæb var "for meget kjole, for lidt prinsesse". Det samme gælder også i et vist omfang idealiseringen af hende, der bar kjolen. Selv om briterne generelt - og mange andre - stadig er begejstrede for Diana, er den nærmest hellige glans dog falmet, vurderer Lone Theils, og der er især ét sted, man kan se det: Forholdet mellem Charles og Camilla.

- Lige efter Dianas død, gik folkestemningen nærmest i retning af, at der ville komme lynchning og revolution, hvis prins Charles nogensinde giftede sig med Camilla og måske endda gjorde hende til dronning. Sådan gik det jo ikke. De blev gift efter mange år, som Charles havde brugt på at lobbye for at få Camilla accepteret, siger Lone Theils, der dækkede deres bryllup.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Journalist Lone Theils dækkede prinsesse Dianas død for 25 år siden. Nu har hun skrevet bogen "Diana – Eventyret. Tragedien. Myten" Foto: Thomas A

- Jeg kan huske, at jeg tænkte, at det også var en meget smuk kærlighedshistorie om to, som har elsket hinanden gennem årtier, og nu endelig får hinanden, siger hun og peger på, at dronning Elisabeth også har udtrykt ønske om, at Camilla kan få titlen Queen Consort, når Charles engang bliver konge. Det skete i en skriftlig erklæring, som dronningen udsendte, da hun fejrede 70-års regeringsjubilæum i februar. Ifølge BBC havde der ellers været spekulationer om, at Camilla ville få titlen Princess Consort, fordi man var bange for den offentlige opinion.

- Der vil stadig være modstand i den britiske befolkning for Dianas skyld, men når dronningen har sagt, at det er sådan, hun vil have det, vil det være lettere at få den bitre pille til at glide ned. På den måde er Dianas helgenstatus falmet: Man har accepteret, at Charles har lov til at være lykkelig i sit liv, selvom hans ekskone kørte galt.

Så det med rottweileren, Dianas øgenavn til Camilla Parker-Bowles, er glemt?

- Arh, det hænger lidt ved endnu.

Et sløret glansbillede

Det var ikke bare synet på AIDS-smittefare, prinsesse Diana ændrede. Hun ændrede også det engelske kongehus. Selv dronning Elisabeth, der i dagevis undervurderede folkestemningen i 1997, lader til at have forstået, at undersåtternes hengivenhed ikke er en selvfølge.

Arven kan også ses i de valg, Dianas sønner træffer. I Harrys tilfælde har det været en beslutning om, at hans egen lille familie ikke skal udsættes for det samme som hans mor, men både han og bror William har også talt åbent om deres egen sorg og psykiske problemer og i det hele taget grebet fat i emner, som kan være mere sprængfarlige. Og det er nødvendigt, pointerer Lone Theils, for dem, der virkelig elsker det britiske monarki og trofast stiller sig op og kigger på parader, er ældre mennesker.

- Det handler om at sørge for friske forsyninger – så at sige – af undersåtter, der interesserer sig for kongehuset og gerne vil holde det i live, så folkestemningen ikke bliver, at man sætter spørgsmålstegn ved, hvad man egentlig skal med kongehuset, siger hun og pointerer, at meningsmålingerne viser, at man stadig er langt fra det punkt.

- Men det er noget af det, man tænker over i kongehuset nu. Man tænker langt mere strategisk og langsigtet over, hvad man skal gøre for at holde sig relevante. Traditionen har altid været, at man ikke blander sig i politik, og da Diana gik ind i kampen mod landminer, fik hun et rap over fingrene af en konservativ minister. Men vi har set William og Kate tale om klimaforandringer, og det er noget, der interesserer de unge generationer. Vi har også set dem udtale støtte til Ukraine. Den ligger måske lige til højrebenet, men det er alligevel politisk i forhold til, hvad vi har set fra Prince Charles.

En dag bliver William formentlig konge. Tiden går. Og hvad med Diana. Vil hun stadig blive husket?

Ja, mener Lone Theils, og sammenligner hende med kvinder som fyrstinde Grace af Monaco og Marilyn Monroe.

- Jo længere tid, der går fra deres død og til nutiden, jo mere sløret bliver glansbilledet. Men det vil stadig være der som noget, vi kan tage frem og kigge på.

Lone Theils

Lone Theils er tidligere korrespondent for blandt andet Politiken og Berlingske Tidende i London, hvor hun boede i mere end 16 år. I den periode udførte hun også en række opgaver for DR, TV2 og Radio 24Syv. Hun er nu tilknyttet internetmagasinet POV International og optræder stadig som ekspert i både radio og tv, når Storbritannien er på dagsordenen. Hun debuterede som forfatter i 2015 og flyttede i 2016 tilbage til Danmark for at hellige sig forfatterkarrieren. "Diana – Eventyret. Tragedien. Myten" er netop udkommet