Politifolk stødte på skraldere ved Netto

4. juli 2020, 14.56

Skraldere finder brugbare fødevarer i dagligvareforretningernes affaldscontainere. Mende må ikke forcere hegn for at komme ind til dem, blev de to unge belært om af politiet. Foto: Martin Ballund

GALTEN Det er ikke i sig selv ulovligt at »skralde« - at samle brugbare fødevarer i skraldespande. Men det er ulovligt at hoppe over private indhegninger for at komme ind til skraldet, og det gjorde to unge mennesker natten til fredag. De to 19-årige mænd blev klokken 02.42, opdaget af en politipatrulje, efter at de var hoppet over hegnet til den aflåste gård ved Netto på Søndergade. Betjentene tilbageholdt holdt dem på mistanke om indbrud, men da der ikke var tegn på indbrud og de forklarede, at de ikke havde de hensigter, fik de lov til at gå igen med en formaning om, at man ikke må trænge ind på afspærret privat område.