Diabetesdagen - er det bare blålys?

22. november 2019, 13.04

KOSTRÅD FN’s Verdens Diabetesdag er egentlig en fejring af insulinets opfindelse. Sir Frederick Banting tildeltes Nobelprisen som den ene af opfinderne af insulin i 1923. FN vedtog i 2006 en beslutning om at udnævne den 14. november, Bantings fødselsdag, til Verdens Diabetesdag. I den forbindelse blev Den Blå Ring udarbejdet som et globalt symbol på diabetessagen, og dagen markeres med events og blå belysning af vartegn og bygninger rundt om i verden. Verdens Diabetesdag i Danmark arrangeres af Diabetesforeningen støttet af bl.a. to medicinalindustrier: Novo Nordisk samt Boehringer Ingelheim.

I september 2018 har de to toneangivende og centrale diabetesorganisationer, The American Diabetes Association (ADA) og European Association for the Study of Diabetes (EASD) offentliggjort anbefalinger for behandling af type 2 diabetes. I rapporten bliver kosten angivet som en væsentlig indsats, og der bliver anbefalet flere muligheder: middelhavskost, low carb kost og vegetarkost. Det er jo en fantastisk mulighed for diabetesramte.

Desuden konstaterer organisationerne, at diæterne er billige og uden bivirkninger. Det betyder, at disse væsentlige organisationer er gået væk fra tidligere anbefalinger om, at man som type 2 diabetiker følger de officielle kostråd, som er gældende i de fleste vestlige lande som i Danmark. Ved en pressekonference i forrige uge kunne ungarske forskere afsløre, at også type 1 diabetes kan reguleres bedre via en ekstra-low carb kost kombineret med insulin. Dermed har danske læger mandat til at anbefale en kost baseret på færre kulhydrater. Tusindvis med diabetes har allerede opdaget, at en kost med få eller ingen kulhydrater gør en verden til forskel for deres sygdom og livskvalitet.

Overvægt og diabetes er ved at slå bunden ud af vores fælles husholdningskasse bl.a. fordi Diabetesforeningen stadig fortrinsvis rådgiver ud fra gammel viden og de officielle kostråd. På det personlige plan ligger dårlig livskvalitet og lidelser i kølvandet på fejlagtig rådgivning med følgesygdomme som nyresvigt, blodpropper, blindhed, benamputationer og for tidlig død.

Hvad er smartest: at bruge sine penge på at spise rigtig mad i dag eller at betale en skyhøj pris for daglig medicin, bivirkninger og forringet livskvalitet resten af livet? Eller sagt på engelsk: Pay the farmer today, or pay Pharma tomorrow. For type 2 diabetes har insulin vist sig at være alt andet end en mirakelkur: noget, der ser lovende ud, men viser sig ikke at leve op til forventningerne, nemlig dét vi i Danmark kalder »blålys« (Den Danske Ordbog).

Mon ikke Diabetesforeningen snart burde vælge andre samarbejdspartnere end medicinalindustrien? Måske landmændene kunne være et bedre bud?