Klimavrede er nytteløs

12. februar 2020, 12.46

KLIMAET Jens Christensens beklagelser (MJA 9. jan. samt 4. og 13. feb.) over alt det, der skrives om menneskets ansvar for den globale opvarmning, kan ikke bruges til andet end at give ham afløb for sin vrede. Ligesom religiøse mennesker, der skælder ud på Gud, ikke ændrer verden, gør han klogere i at forsøge at forstå den bedre og agere derefter (f.eks. spare på den nedsættende propaganda).

Den hastigt accelererende afsmeltning ved Nordpolen kalder han løgn. Hastigt er jo et relativt begreb. Når det gælder klimaændringer, er tidsskalaen en anden, end vi er vant til. Polar Portal, som han har studeret (men åbenbart ikke nok), siger selv i afsnittet »Om Polar Portal«, at afsmeltningen af Grønlands indlandsis er begyndt at gå hurtigere, og en grafik viser klart, at havniveaustigningen er accelererende (bekræftet i klartekst af Wikipedia). Derfor er det forkert, at det vil vare 1000 år, før indlandsisen er smeltet. Nogle få hundrede år er ganske vist også længe. Men vil han så vente med at gribe ind, til havet er steget halvvejs til Them? Jeg er enig med forskerne og politikerne i, at vi skal i gang nu, da det er som at vende en supertanker - dog sværere!

Reduktionen af havisens udbredelse har JC forklejnet (uden at det er forkert). Han benytter det manipulerende trick at omregne vintertallene (som er lavest) til procent pr. år. Så ser det ikke ud af ret meget. Men over de seneste 30 år er reduktionen ca. 30 % om sommeren, 7-10 % om vinteren og tykkelsen aftagende. Om få årtier er havisen så godt som væk om sommeren. Det virker i øvrigt selvforstærkende, idet isen så reflekterer mindre og mindre solstråling, som i stedet opvarmer vandet.

JC’s bemærkning til Würtz om, at »CO2 ikke er forurening (95% planter 5% klima)« er for mig meningsløs og mistænkeliggørelsen af forskerne uberettiget.

Diskussionen om Danmarks placering på verdensranglisten mht. CO2-udledning pr. person er relevant. At vi ligger som nr. 45, hænger sammen med, at den er baseret på FN’s opgørelsesmetode (som regeringen også benytter), hvor man kun medregner udledningen fra landenes eget territorium og ser bort fra international transport (skibs- og flytrafik). Man medregner ikke klimaaftrykket fra importvarer (f.eks. stål, elektronik, biler, tekstiler) men til gengæld eksportvarer (bl.a. landbrugsvarer). På den måde kommer store råstofeksporterende lande og industrilande til at ligge højt. En mere retfærdig, men vanskeligt administrerbar opgørelsesmetode, efter hvor forbruget sker, ville utvivlsomt være mindre favorabel for Danmark.