En ekstra hjælpende hånd til ledige

30. juni 2020, 11.30

AFTALER Coronakrisen har ramt Danmark hårdt. Danske virksomheder måtte fra den ene dag til den anden kæmpe hårdt for ikke at være nødsaget til at dreje nøglen om, fordi de pludselig havde fået annulleret deres ordrer. Og danske virksomheder har måtte give gode, kompetente medarbejdere en fyreseddel i hånden, fordi det var den eneste mulighed for, at deres virksomhed kunne overleve.

Det har skabt en økonomisk krise, som har fået ledighedstallene til at stige markant på kort tid. Alene i Østjylland er der kommet 7.700 flere ledige under krisen. Mange års fremgang i ledigheden er dermed på ganske kort tid sat over styr.

Vi skal gøre, hvad vi kan for at give ledige danskere de bedste forudsætninger for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Derfor har Vestre for nylig været med i to aftaler, der henholdsvis styrker opkvalificeringsindsatsen i Danmark og sikrer et ekstraordinært løft af ledige. Vi målretter opkvalificeringsindsatsen til de områder, hvor der forventes at være behov for arbejdskraft, og vi giver bl.a. en håndsrækning til dimittender, som kan være ekstra udfordret af at finde fodfæste på arbejdsmarkedet under krisen. Vi sikrer også et kompetenceløft til iværksættere, som har brug for ny viden til at udvikle deres virksomhed.

På den måde skaber vi gode muligheder for, at ledige danskere hurtigere kan komme godt videre til et nyt og spændende job - og tilbage i det arbejdende fællesskab.