God start på billetsalg

Udgivet:09. juni 2022, 14.46

Læsetid:1 minut

8 måneder siden

hammel Billetsalget til den store 80’er fest ved årets Hestemarked i Hammel den 10. september er kommet rigtigt fint fra land.

- Vi har solgt små 300 billetter ud af 700, så det er en fin start. Vi håber på en 100 mere inden sommerferien og så de sidste umiddelbart efter sommerferien. Det er i hvert fald sådan det har gået førhen, siger næstformand i hestemarkedudvalget, Allan Bo Andresen.

Til den store fest bliver Arenaen pyntet op i 100 procent 80´er tema, og den gamle kending DJ Dalsgaard vil holde gang i 80’er-danseskoene.

Og livemusikken leveres af Night Riders, der - naturligvis - spiller alle de kendte 80´er hits.