Kirsten Siggaard i Hørup Kirke

2. december 2019, 15.17

Kirsten Siggaaard kommer til Kjellerup den 29. januar.

KJELLERUP Så er der koncert med Kirsten Siggaard i Hørup Kirke.

Det sker den 29. januar næste år.

Kirsten Siggaard sang 10 år i kirkekor i Slagelse og fik herigennem et bredt kendskab til vore salmer og sange. Hun har gennem årene besøgt mange af Danmarks dejlige kirker med sit varierede program krydret med årstidens salmer og sange. Kirsten Siggaard blev kendt i den brede offentlighed, da hun deltog i Dansk Melodi Grand Prix en række år i 1980’erne og vandt ikke mindre end tre gange. Siden har hun gjort sig bemærket i mange forskellige sammenhænge lige fra musicals og pladeindspilninger til revy og teater.